Byrådets møde 2019

Det betyder, at Næstved Kommunes bevilling først udbetales, når støttemodtager har fremsendt dokumentation for privat sponsorat. Næstved Kommune har i år 2020 afsat 500.000 kr. til Team Næstveds talent- og eliteidrætsarbejde.

Vedtægtsændringer Team Næstveds bestyrelse har afholdt møde mandag den 4. november, hvor forslag til vedtægtsændringer blev godkendt.

Forslag til ændrede vedtægter fremgår af bilag 2 til sagen.

De primære forslag til ændringer af gældende vedtægt godkendt i Byrådet 26. maj 2015 er: Den selvejende institution Team Næstved ændrer navn til Team Næstved Eliteidræt. Sponsorforsamlingens indflydelse ændres primært fra godkender til orienteres. Team Næstveds bestyrelse tillægges større beslutningskompetence i forhold til valg af og udpegning af bestyrelsesmedlemmer.

De fremlagte vedtægter er redigeret med baggrund i anbefalingerne fra kulturministeriet om "God ledelse" i selvejende institutioner.

Jf. gældende vedtægt §9 skal vedtægtsændringer godkendes af Næstved Byråd.

Orientering vedr. elitestøtte i år 2020 Team Næstved har ansøgningsfrist 5. november 2019 for elitestøtte i år 2020.

Bevilling til ansøgere besluttes af Team Næstveds bestyrelse med baggrund i de tilknyttede idrætskonsulenters indstilling. Uddeling af støttetilsagn 2020 sker ved arrangementet Mærk Næstved Sport Awards torsdag den 5. marts i Herlufsholm Idrætscenter.

Historik Næstved Kommune besluttede i år 2003 at styrke byens eliteidræt og samtidig sikre markedsføring af såvel Næstved Kommune som private sponsorer. Næstved Kommune stiftede således, i samarbejde med Næstved Erhvervsråd og Næstved Idræts Union, den selvejende institution Team Næstved. Team Næstved blev funderet på kommunalt godkendte vedtægter, hvor en sponsorforsamling og en bestyrelse varetager opgaven med fordeling af økonomisk støtte til eliteidrætten i Næstved. Ansøgning om økonomisk støtte kommer fra kommunens idrætsforeninger, der mener at have elitestatus og dermed støtteberettigelse. Gennem alle årene har Team Næstved haft tilknyttet 2 konsulenter, som indstiller potentielle modtagere af økonomisk støtte til Team Næstveds bestyrelses beslutning. Den økonomiske finansiering har altid været fordelt med et 50% matchbidrag fra henholdsvis sponsorer og Næstved Kommune. Økonomi Administrationen kan bekræfte, at der i budget 2020 er afsat 500.000 kr. til formålet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker