Byrådets møde 2019

Punkt 202: Kommissorium for Landdistriktsudvalget (2020)

84.00.00-G01-3-19 Resume Politisk behandling Landdistriktsudvalget (anbefaler), 09.12.2019 Byrådet (godkender), 17.12.2019

Landdistriktsudvalget har på udvalgets forrige møde drøftet og besluttet, at udvalgets arbejde i 2020 skal have fokus på "Bosætning og Erhverv i landområder og landsbyer". Som opfølgning og opsamling herpå drøftede udvalget et udkast til kommissorium, herunder emner for udvalgets arbejde i udvalgsåret 2020, på udvalgets seneste møde. Udvalget havde ikke spørgsmål, kommentarer eller ændringsforslag til udkastet. Kommissoriet fremlægges på ny med det ene formål at udvalget anbefaler kommissoriet med henblik på Byrådets endelige godkendelse den 17. december 2019. INDSTILLING Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler kommissorium for Landdistriktsudvalgets arbejde i 2020. Beslutning Landdistriktsudvalget 09.12.2019 Fraværende: Brian Hornbæk

Anbefales.

Byrådet, 17.12.2019 Godkendt. Sagsfremstilling På Landdistriktsudvalgets møde den 2. oktober 2019 (sag 40) har udvalget valgt, at udvalgets fokus i 2020 er "Bosætning og Erhverv i landområder og landsbyer".

Kommissoriet for udvalgets arbejde i det kommende udvalgsår indeholder, ud over de generelle og uændrede formalia, to rammesættende temaer med indsatser og emner, der relaterer sig til bosætning og erhverv i landdistrikterne.

Det ene tema omfatter udvalgets egne indsatser, herunder: Kortlægning af udviklingspotentialet i landdistrikter i relation til bosætning og erhverv.

Udarbejdelse af forslag til udviklingsstrategier (fokus- og indsatsområder) for landdistrikterne, hvor der er en stærk lokal forankring og et tæt samarbejde med lokale interessenter. Strategier som tager afsæt i det pågældende landdistrikts udviklingspotentiale og landdistriktsidentitet samt i politikken ”Godt liv på landet”. Analyse af bosætning og erhverv i landområder og landsbyer.

Det andet tema omfatter indsatser, hvor udvalget bidrager til kommunens kommuneplansudarbejdelse, herunder:

Made with FlippingBook - Online magazine maker