Byrådets møde 2019

Punkt 23: Behandling af resterende låneramme 2018 og foreløbig låneramme 2019

00.34.00-Ø00-1-19 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 18.02.2019 Byrådet (godkender), 26.02.2019

Restlånerammen for 2018 er endeligt opgjort. Resultatet giver mulighed for at foretage yderligere låneoptagelse på 16.768.863 kr. Dertil kommer en vurdering af foreløbig á conto låneoptagelse for 2019, hvor det anbefales at hjemtage lån på 8.000.000 kr. vedr. lånedispensation fra puljen målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder. Ialt indstilles 24.768.863 kr. til låneoptagelse. Lån, der vedrører 2018, skal godkendes af Byrådet inden 31. marts og optages inden 30. april 2019, for ellers bortfalder lånemuligheden. INDSTILLING Administrationen indstiller, 1. At der hjemtages samlet lån for 24.768.863 kr. 2. At lån på 6.000.000 kr. vedr. lånedispensation til kommuner med lav likviditet hjemtages som et 10-årigt lån. 3. At den resterende låneramme på 18.768.863 kr. hjemtages som et 25-årigt lån. 4. At bevillingsbehovet medtages i den kommende budgetkontrol på politikområde Finansiering vedr. den samlede beregning af låneoptag og terminsudgifter. Beslutning Økonomiudvalget, 18.02.2019 Ad 1 - 4 anbefales Byrådet, 26.02.2019 Githa Nelander og Aligo Francis var fraværende Ad 1 – 4 godkendt Sagsfremstilling I henhold til lånebekendtgørelsen opgøres en kommunes adgang til at optage lån i et givent år endeligt på grundlag af regnskabet for det pågældende år.

Generelt gælder for den endelige opgjorte låneramme at eventuelt tidligere låneoptag skal modregnes, og differencen vil herefter være udtryk for om den resterende låneramme giver mulighed for at optage yderligere lån, eller om allerede optagne lån ekstraordinært skal tilbagebetales / modregnes.

Samtidig med opgørelsen af den resterende låneramme for 2018 foretages en vurdering af den foreløbige låneramme for 2019 ud fra et likviditetshensyn, og begge opgørelser vil indgå i vurderingen af en samlet låntagning.

Made with FlippingBook - Online magazine maker