For 2019 er modtaget lånedispensation på 8 mio. kr. som foreslås hjemtaget nu. Der vil være mulighed for at hjemtage øvrige lån á conto i 2019, men administrationen anbefaler at lånene først hjemtages i forbindelse med opgørelse af restlånerammen for 2019. Det gælder lån til jordkøb og almindelige energibesparende foranstaltninger på hhv. 4,25 mio. kr., 2,5 mio. kr. Alle andre lånemuligheder end lånedispensationen for 2019 forventes i stedet først medtaget i vurderingen/opgørelsen af restlåneramme 2019 i februar 2020. Det svarer overens med hvordan låneoptagelsen og terminsberegningerne vedr. regnskab 2019 først er budgetlagt i 2020, svarende til det forventede tidspunkt for lånehjemtagelsen.
I 2018 er givet en lånedispensation på 6,0 mio. kr. vedr. kommuner med lav likviditet. Alle 6,0 mio. kr. hjemtages som et 10-årigt lån, hvilket er maksimum for lånedispensationen.
Alle øvrige områder omfattet af restlånerammeopgørelsen for 2018 giver mulighed for yderligere låneoptagelse på 10.768.863 kr., som kan hjemtages over 25 år. Alle øvrige opgjorte områder i den resterende låneramme 2018 er omfattet af automatisk låneadgang. Der er ikke tidligere hjemtaget aconto-lån vedr. 2018 som skal modregnes.
I låneopgørelsen er foretaget modregning vedr. kommunal garantistillelse for lån, hvilket sikrer deponeringsfritagelse. Garantistillelsen vedrører Tybjerglille Bakker Vandværk, som ikke er omfattet af vandsektorloven, hvilket ellers er normen. Det betyder, at selskabet ikke er omfattet af Lånebekendtgørelsens undtagelsesregel, som normalt sikrer, at garantistillelsen ikke påvirker kommunens egen låneramme. Der er reelt godkendt garantistillelse op til 800.000 kr., men Tybjerglille Bakker Vandværk optog i første omgang byggekredit i 2017 på 500.000 kr., hvorfor dette beløb blev modregnet i lånerammen i 2017. I 2018 har Tybjerglille Bakker Vandværk hjemtaget det endelige lån på 790.000, hvorfor der i 2018 er foretaget yderligere modregning i lånerammen på 290.000 kr.
I nedenstående opgørelse gælder at + = større låneoptagelse og - = mindre låneoptagelse.
Den samlede låneramme opgøres på følgende måde:
Udgifter med låneadgang:
Energibesparende foranstaltninger
3.901.813 kr.
Udskift armatur vejlys, energibesparende foranstaltninger
146.424 kr.
Lånedispensation, kommuner med lav likviditet
6.000.000 kr.
Ejd.skat, Indefrysningsordningen
7.010.626 kr.
Deponeringsfritagelse, Tybjerglille Bakker Vandværk
-290.000 kr.
Ialt mulig restlåneramme 2018
16.768.863 kr.
Lånedispensation, pulje målrettet kommuner med behov for større strukturelle investeringer på de borgernære områder
8.000.000 kr.
Made with FlippingBook - Online magazine maker