Punkt 39: Beslutning om principgodkendelse af lokalplan og kommuneplantillæg for solenergianlæg i Nylandsmose
01.02.05-P16-3-19 Resume Politisk behandling Plan- og Erhvervsudvalget (godkender), 04.03.2019
Gavnø Gods ønsker at opstille et solenergianlæg på ca. 200 ha i Nylandsmose syd for Vejlø by, jf. bilag 1. Der er ikke planlagt for arealet. Projektet kræver derfor udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan. Det meste af arealet ligger i den skærpede kategori af lavbundsudpegning, hvor kommunen skal sikre, at det naturlige vandstandsniveau kan genoprettes. INDSTILLING Administrationen indstiller, at: 1. Udvalget principgodkender udarbejdelse af forslag til lokalplan med tilhørende kommuneplantillæg for et solenergianlæg i Nylandsmose med vilkår om, at anlægget ikke er til hinder for en genskabelse af det naturlige vandstandsniveau 2. Der holdes afstandskrav til beboelserne i området på 100 m 3. Der holdes afstandskrav til fredskov på 50 m 4. Planlægningen prioriteres som en 1'er på lokalplanlisten Beslutning Plan- og Erhvervsudvalget, 04.03.2019 Administrationen stillede et teknisk ændringsforslag til sagsfremstillingen, således at formuleringen i indstillingsafsnittet pkt. 1 ændres fra: “at anlægget ikke er til hinder for en genskabelse” til: “at opførelsen af solcelleanlæg ikke vil forhindre, at det naturlige vandstandsniveau i det udpegede lavbundsareal kan genskabes” i overensstemmelse med Miljøstyrelsens formulering.
Udvalget godkendte dette.
Ad 1-4: Et flertal i udvalget bestående af Daniel Lillerøi, Tina Højlund Pedersen, Kirsten Devantier, Otto Poulsen og Niels True, kan godkende administrationens indstilling.
Thor Temte og Githa Nelander benyttede deres standsningsret og begærede sagen i Byrådet.
Byrådet, 19.03.2019 Marianne Olsen og Søren Revsbæk var fraværende Ad 1 – 4 godkendt.
For stemte 23: A (11), C (2), V (8), O (2)
Made with FlippingBook - Online magazine maker