Byrådets møde 2023

Det kan oplyses, at Næstved Kommune hæftelser i forhold til tidligere givne garantier for Næstved Fjernvarme udgør 467,1 mio. kr. Ved godkendelse af tidligere sag på dagsordenen samt denne, så vil den samlede garantistillelse være 647,3 mio. kr. Garantiprovision: Der betales garantiprovision af det gennemsnitlige træk på byggekreditten. Efter optagelse af endeligt lån opkræves den årlige garantiprovision af lånets løbende restgæld. På Byrådets møde d. 29 juni. 2021 blev det vedtaget at fastsætte garantiprovisionen for Næstved Fjernvarme til 0,4% af alle garanterede lån. Satsen blev fastsat på grundlag af en kreditvurdering udarbejdet af kommunens revision, BDO. Administrationen har vurderet, ud fra den fremsendte årsrapport for 2022, at ansøgningen ikke giver anledning til en fornyet kreditvurdering, og derfor foreslår administrationen at fastholde garantiprovisionen på det nuværende niveau på 0,4%. Administrationen gør samtidig opmærksom på, at ved næste garantistillelse skal udarbejdes en fornyet kreditvurdering. Den nuværende beregning nærmer sig 2 år og siden kreditvurderingen er der blevet stillet yderligere garanti for et væsentligt beløb. Garantiprovision opkræves en gang årligt forud. Det betyder i praksis, at garantiprovisionen opkræves første gang fra måneden efter et lån optages. Efter de gældende regler opkræves garantiprovision løbende årligt af lånets restgæld. Den fastsatte garantiprovisionssats er gældende for den samlede garantistillelse for selskabet. Hvis garantiprovisionen ændres ved en kommende ny garanti, vil den ændrede garantiprovision også gælde for de eksisterende garantier. Sagens forløb 17-04-2023 Økonomiudvalget

Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Bilag Opgørelse over likviditetsbehov for nye projekter Næstved Fjernvarme - ansøgning om kommunegaranti Revideret budget 2023, gældende pr. 1. april 2023 i underskrevet stand Årsrapport 2022 underskrevet af bestyrelse og revisorer

Made with FlippingBook - Online magazine maker