Den normale ordinære tømning foretages med en KSA-bil (Kombineret Slam Afvanding), som har begrænsninger i forhold til sugning af f.eks. sten og grus fra tankens bund. Hvis KSA-bilen konstaterer sten og grus i tanken, tømmes tanken året efter med en slamsuger. Grundejer orienteres herom via tømningsattesten. Forgæves kørsel Hvis det ikke har været muligt at tømme tanken, vil ejendommen blive opkrævet et gebyr for forgæves kørsel. Hvis det ved næste besøg stadig ikke er muligt at tømme tanken, vil ejendommen igen blive opkrævet et gebyr for forgæves kørsel og Næstved Kommune orienteres herom. Ejendomme vil ikke blive besøgt yderligere i tømningsperioden. Problemer med adgangsveje Hvis kravene til kørevejen ikke kan opfyldes, kan grundejeren kontakte spildevandsselskabet og forhøre sig om, hvilket type køretøj, der evt. kunne anvendes ved næste tømning. Afmelding fra ordningen Afmelding fra ordningen kan kun ske for et år ad gangen og kræver, at ejendommen enten er ubeboelig, er nedrevet eller er ubeboet uden vandforbrug. Takster Taksten for tømning af en tank er i det nuværende regulativ sat med udgangspunkt i tanke på 2,5 m 3 og derunder. I det nye regulativ foreslås dette ændret fra 2,5 m 3 til 3 m 3 . Der vil fortsat være en udgiftssvarende tillægspris pr. m 3 ud over de 3 m 3 . Dette er for at harmonere principperne i Næstved og Slagelse kommuner. Der foreslås en takst for ekstra slangelængde over 50 m af hensyn til entreprenørens arbejdsmiljø. Økonomi for borgerne Administrationen forventer, at et nyt udbud alt andet lige vil medføre en prisstigning. Det er dog administrationens forventning at med et fælles udbud med Slagelse Kommune vil der kunne opnås en lavere pris, end hvis Næstved Kommune var alene omkring udbuddet. Og dermed formindskes den forventede prisstigning. Bemærkning Administrationen gør samtidig opmærksom på, at forslaget til regulativ endnu ikke er politisk behandlet i Slagelse Kommune. Økonomi Administrationen har ikke yderligere bemærkninger. Sagens forløb 27-03-2023 Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget Anbefales med den bemærkning, at der bør være proportionalitet i borgernes betaling. 17-04-2023 Økonomiudvalget Anbefales med Klima- Miljø- og Friluftsturismeudvalgets bemærkninger. Susanne Steensgaard Tariq kan gå ind for indstillingen men ikke for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalgets bemærkninger. Bilag Bilag 1 Forslag til nyt regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved Kommune og Slagelse Kommune Bilag 2 Forslag til nyt regulativ for tømning af bundfældningstanke i Næstved Kommune og Slagelse Kommune (med synlige rettelser)
Made with FlippingBook - Online magazine maker