Punkt 6: Godkendelse af kommunal garanti til renovering af køkkener, badeværelser, tag og facade i Bolignæstveds afdeling 704, Sognefogedgården
03.02.00-P19-1-23 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 23.01.2023 Byrådet (godkender), 31.01.2023
BoligNæstved planlægger en gennemgribende renovering af deres afdeling 704, Sognefogedgården for i alt 13.355.030 kr. Det drejer sig primært om udskiftning af køkkener, badeværelser og tag. En del af finansieringen skal ske ved optagelse af et 30-årigt realkreditlån på 10.724.000 kr., hvilket kræver en kommunal garanstillelse på 24,43 % af lånet. Projektet vil medføre en huslejestigning på 29 %. Alle tre dele skal godkendes af Byrådet, hvis projektet skal gennemføres. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. ansøgning om lånoptagelse af et realkreditlån på 10.724.0000 kr., 2. kommunal garantistillelse på 24,43 % af lånet på 10.724.000 kr. svarende til 2.619.873 kr., og 3. huslejestigning på 29 %. Beslutning Økonomiudvalget, 23.01.2023
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.
Byrådet, 31.01.2023 Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt. Sagsfremstilling
BoligNæstved har i forbindelse med en større planlagt renovering af deres afdeling 704, Sognefogedgården fremsendt anmodning om kommunal godkendelse af, at afdelingen optager af et 30-årigt realkreditlån på 10.724.000 kr., en kommunal garantistillelse på 24,43 % af dette lån, svarende til en garantistillelse på 2.619.873 kr. samt kommunal godkendelse af en huslejestigning på 29 % (se bilag 1).
Lånet skal bruges til en større renovering af afdelingen, hvilket blandet andet omfatter nye køkkener, badeværelser, tag og facader (se bilag 2).
Made with FlippingBook - Online magazine maker