På mødet den 31. august 2021 besluttede Byrådet, at garantiprovision vedr. forsyningsselskabernes fastsættes med udgangspunkt i EU-kommissionens minimumssatser baseret på bl.a. en risikovurdering af låntager foretaget af kommunens revisionsselskab. Der blev i samme møde besluttet en bagatelgrænse på 1 mio. kr., sådan at selskaber med et samlet engagement med kommunal garantistillelse på under 1 mio. kr. fritages for udarbejdelse af risikovurdering og fortsætter med den aktuelt vurderede generelle markedsrente på 0,5% p.a. Der er den 30. november 2021 udarbejdet en kreditvurdering for Tybjerglille Bakker Vandværk som fastlagde garantiprovisionen på 0,4%. Reelt skal der nu foretages en ny kreditvurdering efter de besluttede retningslinjer, fordi der ved ansøgning om ny garantistillelse er gået mere end et år siden sidste kreditvurdering. En kreditvurdering bliver foretaget af kommunens revision og anslås til at beløbe sig til mellem 20 og 25.000 kr. ekskl. moms. Udgiften til kreditvurderingen afholdes af vandværket og udgiften til denne tillægges lånebeløbet. På baggrund af dette samt at den nye garantistillelse vedrører et beløb på 108.382,22 kr. så vurderes det at der ikke er et væsentligt grundlag for udarbejdelse af en ny risikovurdering.
Økonomi Administrationen oplyser, at kommunen iflg. bekendtgørelse om "Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v." kan stille garanti for det ønskede lån, uden at dette belaster kommunens øvrige låneramme
Det kan oplyses at restgælden for den samlede garanti til Tybjerglille Bakker Vandværk udgør 1,345 mio. kr.
Bilag Ansøgning fra Tybjerglille Bakker Vandværk Årsrapport 2022 Referat 2023 Takstblad 2023 Tillæg til ansøgning om kommunegaranti
Made with FlippingBook - Online magazine maker