Byrådets møde 2023

Anlægsarbejdet forventes at kunne opstartes omkring september 2024, og afsluttet i juli 2026. Inden arbejdet kan sættes i gang, skal der gennemføres udbud, og skema B skal godkendes af Byrådet.

Økonomi Administrationen kan oplyse, at kommunen ifølge bekendtgørelsen om "Kommunernes låntagning og meddelelse af garantier mv." kan stille garanti for de ønskede lån uden, at dette belaster kommunens låneramme eller kræver deponering. Ifølge Landsbyggefonden er der behov for kapitaltilførsel i sagen på i alt 1,0 mio. kr., hvoraf Næstved Kommunes bidrag udgør 0,2 mio. kr. Det er en såkaldt "femtedelsordning", som har hjemmel i § 97 i Lov om almene boliger efter hvilken kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde lån til konkrete almennyttige boligafdelinger, hvis støtten skønnes nødvendig for den pågældende afdelings videreførelse. Lån kan ydes enten til Landsbyggefonden til videre udlån til almene boligafdelinger eller direkte til boligafdelingerne. Kommunale lån til Landsbyggefonden afdrages før Landsbyggefondens lån. I overensstemmelse med tidligere sager om kapitaltilførsler, foreslås lånet til femtedelsordningen ydet som et lån, der er rente- og afdragsfrit i 5 år, hvorefter lånet forrentes som et 30-årigt realkreditlån, idet det efter 5 år vurderes, om betaling af renter og afdrag skal påbegyndes.

Bilag Bilag 5 - Skema A - Ustøttet Bilag 4 - Skema A - Støttet Bilag 3 - Helhedsplan Bilag 2 - Tidligere godkendt skema A Bilag 1 - Følgebrev

Made with FlippingBook - Online magazine maker