Byrådets møde 2023

Byrådet 30.05.2023

73. Beslutning om Næstved Havns fremtid

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (udtaler sig) 22.05.2023 Byrådet (godkender) 30.05.2023

Byrådet vedtog tilbage i 2018 en midlertidig ejerstrategi for Næstved Havn. Forud var gennemført drøftelser i Økonomiudvalget, der var gennemført en besigtigelsestur til fire danske havne, og juraen var vendt med advokatfirmaet Horten. Ejerstrategien var midlertidig, da byrådet ønskede at se på mulighederne for at byudvikle de nuværende havnearealer. Til belysning af disse muligheder fik byrådet udarbejdet redegørelser for byudvklingspotentialet, økonomien heri, en mulig organisering af et sådant byudviklingsprojekt samt perspektiverne for fremtidens havnedrift. På baggrund heraf besluttede byrådet, at man ville byudvikle de nuværende havnearealer og etablere et mindre kajanlæg på den anden side af svingbroen. Denne beslutning blev efterfølgende fulgt op af en politisk aftale om at lægge et sådant kajanlæg på Stenbæksholmsiden og samtidig udvikle Ydernæs som rekreativt område. I forlængelse heraf købte havnen arealer til formålet på Stenbæksholmsiden. Efterfølgende har havnens bestyrelse peget på, at man hellere vil bygge et nyt og større havneanlæg på Ydernæs, og senest talt for at lade havnen blive, hvor den er.

Der forelægges på den baggrund en sag til byrådets drøftelse og beslutning om havnens fremtid.

Udvalgte bilag er lukkede, da de indeholder virksomhedsoplysninger om havnens kunder.

Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet træffer beslutning om Næstved Havns fremtid. Beslutning Økonomiudvalget, 22.05.2023 Drøftet.

Byrådet, 30.05.2023 Fraværende: Anette Brix (C) Stedfortræder: Lene Jonassen (C).

Forslag 1 fra C + D + O + V + Æ + I

For stemte 14: C (5), D (1), O (1), V (5), Æ (1), I (1) Imod stemte 17: A (13), B (2), F (1), Ø (1) Undlod at stemme: 0 Forslaget faldt. Forslag 2 fra C + D + O + V + Æ + I For stemte 14: C (5), D (1), O (1), V (5), Æ (1), I (1) Imod stemte 17: A (13), B (2), F (1), Ø (1) Undlod at stemme: 0 Forslaget faldt.

Made with FlippingBook - Online magazine maker