Forslag fra A + B + F + Ø For stemte 17: A (13), B (2), F (1), Ø (1) Imod stemte 14: C (5), D (1), O (1), V (5), Æ (1), I (1)
Undlod at stemme: 0 Forslaget godkendt.
Sagsfremstilling Nedenfor er de centrale politiske beslutninger, analyser mv. vedrørende Næstved Havn oplistet for at tydeliggøre forløbet omkring undersøgelserne af en mulig flytning af Næstved Havn. Den 13. august 2018 . Byrådet præsenteres på et temamøde for et oplæg om byudvikling af Næstved Havn (bilag 1). Den 28. august 2018 (sag 190 – Link til sag) . Byrådet vedtog en midlertidig ejerstrategi for havnen, og nedsatte en styregruppe, som skulle sikre udarbejdelsen af en helhedsplan for det eksisterende havnearealer, en endelig ejerstrategi og en model for realiseringen af helhedsplanen. Endelig besluttede byrådet, at Havnebestyrelsen skulle udarbejde en »business case« for en mulig udflytning af erhvervshavnen. Ejerstrategien blev udarbejdet på baggrund af beslutninger truffet i Økonomiudvalget, høringssvar fra havnebestyrelsen, besøgstur til fire danske havne samt input fra eksterne advokater. Byrådet ønskede, at dele af det eksisterende havneområde over en årrække skulle byudvikles og derigennem forbinde den centrale del af Næstved bymidte med vandet, hvorfor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes forslag til en helhedsplan for en sådan udvikling i samspil med havnens funktion som erhvervshavn, herunder en mulig udflytning til Ydernæs. Den 25. september 2019 . Byrådet præsenteres på budgetseminaret for fire oplæg om byudvikling af Næstved Havn. Det drejer sig om 1) et oplæg om havnens mulige udflytning v/Ernst & Young, 2) et bud på en helhedsplan for en byudvikling på havnearealerne v/ CFBO og AARTS, 3) en markeds- og investeringsanalyse v/DEAS og 4) notater om de juridiske aspekter v/Horten (bilag 2-10). Den 29. oktober 2019 (sag 165 – Link til sag). Byrådet besluttede, at der skulle påbegyndes en udflytning af Næstved Havn til den anden side af svingbroen. I første omgang gjaldt principbeslutningen en model i forhold til de eksisterende kunder. Det blev samtidig besluttet at påbegynde en byudvikling på havnearealerne med udgangspunkt i arealerne tættest på bymidten. Den 20. januar 2020 (sag 2 – Link til sag). Økonomiudvalget godkendte en overordnet tidsplan for udflytning af havnen og påbegyndelse af en byudvikling på havnearealerne. Den 1. december 2020 . Næstved Havns bestyrelse offentliggør oplægget »Næstved Ny Havn – Masterplan 2020-2050« (bilag 11). Den 15. marts 2021. »Næstved Ny Havn – Masterplan 2020-2050« præsenteres på byrådets temamøde. Den 26. maj 2021. Alle partierne i byrådet indgik en aftale om dels en udflytning af havnen/etablering af et nyt havneanlæg på Stenbæksholm inden for en økonomisk ramme på 70-80 millioner kroner, dels en byudvikling af de nuværende havnearealer. Videre aftaltes det, at områderne på Ydernæs skulle udvikles rekreativt. Aftalen er vedlagt som bilag 12. Af aftalen fremgik det, at et nyt havneanlæg skulle udformes og dimensioneres baseret på virksomheder, som ønskede at benytte og investere i Næstved Havn. Samtidig skulle der sikres vækst- og udviklingsmuligheder, hvis der på et senere tidspunkt skulle opstå økonomisk grundlag for en sådan udvidelse. Den 29. juni 2021 (Sag 84 – Link til sag). Byrådet besluttede at igangsætte udarbejdelsen af forslag til plangrundlag og indhentning af nødvendige tilladelser for udflytning af Næstved Havn. Der skulle blandt andet udarbejdes en miljøvurdering, kommuneplantillæg og lokalplan, indhentes tilladelser omkring beskyttet natur mv.
Made with FlippingBook - Online magazine maker