Byrådets møde 2023

Punkt 3 godkendelse af Årsrapport samt forslag til bestyrelsens honorar.

Det fremgår af Årsrapporten, at omsætningen i selskabet er på 226.764 t.kr. og selskabet udviser et overskud på 20.959 t.kr. efter skat, og selskabet har en egenkapital på 2.001.063 t.kr.

Resultatet anses ikke som tilfredsstillende af bestyrelsen, som peger på to væsentlige forhold som årsag til resultatet:

Udviklingen på de finansielle markeder har medført tab på ikke realiserede på værdipapirer

Energikrisen betød væsentlige forøgede produktions- og distributionsomkostninger.

Det er ledelsen vurdering, at selskabet ikke er disponeret for særlige driftsrisici ud over almindeligt forekommende risici i den branche, som selskabet opererer inden for.

Forslag til bestyrelseshonorar:

Selskabet foreslår tilsvarende bestyrelseshonorar pr. selskab, som blev godkendt på generalforsamlingen i maj 2022:

Formand: 20.000 kr., Næstformand: 12.000 kr., Medlem: 7.000 kr.

Administrationen skal bemærke, at de foreslåede honorarer er i overensstemmelse med den honorarpolitik, som blev vedtaget på generalforsamlingen i maj 2022. Det samlede honorar til bestyrelsen, må ikke overstige honoraret i Plan-, Teknik-, og Lokaldemokratiudvalget. Vederlæggelsen i dette udvalg udgør pr. 1. april 421.925 kr.

Af Årsrapporten fremgår, at der i 2022 er udbetalt 336 t.dk i honorar til bestyrelsesmedlemmerne i selskabet.

Administrationen har ikke yderligere bemærkninger til ledelsesberetningen eller til indstillingen om honorarstørrelse.

Punkt 4. Beslutning om anvendelse af overskud i henhold til den godkendte årsrapport.

Bestyrelsen indstiller, at årets overskud på 20.959 t.kr. overføres til egenkapitalen.

Punkt 6. Valg af Formand og Næstformand.

Byrådet udpegede på møde den 7. december 2021 fem medlemmer af bestyrelsen for NK Forsyning A/S.

Valggruppe 1 (A+B+F+Ø) udpegede: Anders Gjesing, formand, Brian Hornbek, Aligo Francis.

Valggruppe 2 ( C+D+O+V) udpegede Robert Helstrup Hansen og Lars Erik Clausen, næstformand.

Valget har virkning for byrådets funktionsperiode, dog således, at indtræden i bestyrelsen først sker efter afholdt ordinær generalforsamling efter konstituering af nyt byråd.

Formand og Næstformand vælges på generalforsamlingen i henhold til vedtægtens § 11.

Medarbejderne og forbrugerne har udpeget fire repræsentanter til enhedsbestyrelsen.

Bestyrelsen indstiller Anders Gjesing til genvalg som formand og Lars Erik Clausen til genvalg som næstformand.

Pkt. 7 Valg af revisor

Bestyrelsen indstiller, at generalforsamlingen genvælger PwC v. Thomas Riis som revisor for selskabet.

Made with FlippingBook - Online magazine maker