Byrådets møde 2023

Byrådet 30.05.2023

76. Beslutning om skolenavne

Resumé Politisk behandling Børne- og Uddannelsesudvalget (godkender), 11.04.2023

I forbindelse med beslutning om ny skolestruktur blev det besluttet at igangsætte en proces med henblik på at komme med forslag til skolenavne. Alle skoler gennemførte en proces for forældre, elever og medarbejdere. Børne- og Uddannelsesudvalget ønskede en bredere inddragelse og derfor har høringen været bredt ud til lokalråd og foreninger. Denne sag fremlægger de indkomne forslag til skolenavne til udvalgets endelige beslutning. Indstilling Administrationen indstiller, at Børne- og Uddannelsesudvalget godkender skolebestyrelsernes forslag til skolenavne og at Kobberbakkeskolen navngives som de øvrige skoler således, at skolen hedder Kobberbakkeskolen med afd. Sydby, afd. Sjølund og afd. Rønnebæk. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget, 11.04.2023 Udsat.

Børne- og Uddannelsesudvalget, 24.04.2023

Susanne S. Tariq (Ø) fremsatte følgende procedureforslag:

Det blev på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 16.1.2023 besluttet at brede høringen om skolenavne ud til alle interesserede borgere. Denne beslutning er ikke efterkommet. Høringen er gennem skolerne bredt ud til enkelte foreninger og lokalråd. Interesserede borgere, der ikke er tilknyttet de foreninger eller lokalråd, har ikke haft mulighed for at vide hvornår høringen har fundet sted og er ikke blevet oplyst om, hvor de kan sende høringssvar til. Ikke engang Næstved Kommunes hjemmeside har det været publiceret på. Og ved gentagne forespørgsler har det ikke været muligt at få oplysning om, hvornår høringen blev sat i gang. På den baggrund og pga. at de nye skoler endnu ikke har en skolebestyrelse, der kan indgive høringssvar, vil jeg foreslå at beslutning vedr. skolenavne udsættes, indtil de nye skoler er organiserede og at der på det tidspunkt bliver iværksat en høring som alle borgere kan skrive høringssvar til, idet alle borgere bosiddende i Næstved Kommune er tilknyttet en skole uanset om man er medlem af en forening, har skolesøgende børn eller ej.

Forslaget nedstemt.

For stemte: Susanne S. Tariq (Ø), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ). Imod stemte: Per Sørensen (A), Stine Andersen (V), Michael Perch (A), Kasper Schneider (I), Lars H. Søe (B).

Lars H. Søe (B) fremsatte følgende ændringsforslag:

Skolebestyrelsernes forslag følges for så vidt angår Kobberbakkeskolen, så afdelingerne kommer til at hedde Sydbyskolen, Sjølundsskolen og Rønnebæk Skole. For så vidt angår Vestskolen følges lokalrådets forslag, så afdelingerne kommer til at hedde Fuglebjerg Skole, afd. af Vestskolen, Grønbroskolen, afd. af Vestskolen og Hyllinge Skole, afd. af Vestskolen. Øvrige skoler navngives jf. sagsfremstillingen.

Made with FlippingBook - Online magazine maker