Forslag fra A – Socialdemokratiet
Socialdemokratiet stiller forslag om, at distriktsskolerne beholder deres nuværende skolenavne. De nyoprettede skoler skal hedde Sct. Jørgens Skole og Vesterlandsskolen. Hvad angår de enkelte matriklers navne følges skolebestyrelsernes anbefalinger fra høringssvarene, således at Kobberbakkeskolens matrikler hedder: “Sjølundsskolen, Sydbyskolen og Rønnebæk skole”, ligeledes vil afdeling Sandved fremadrettet hedde “Afdeling Grønbro”, mens de øvrige afdelinger beholder deres nuværende navne. Skolebestyrelserne delegeres kompetencen til fremadrettet selv at beslutte, om deres matriklers navn skal indeholde enten “afdeling” eller “skole”, såfremt de selv afholder udgiften til ændringen.
For stemte 22: A (13), V (5), B (2), I (1),) F (1),
Imod stemte 8: O (1), C (4), D (1), Æ (1). Ø (1)
Undlod at stemme 1: Regitze Sancour (c)
Forslaget godkendt.
Sagsfremstilling Som en del af arbejdet med ny skolestruktur har udvalget ønsket, at der ses på navngivning af både nye og gamle skoler og deres afdelinger. Den 16. januar 2023 behandlede Børne- og Uddannelsesudvalget i sag nr. 5 forslag til skolenavne. Her besluttede udvalget, at der skulle være en bredere inddragelse således, at også lokalråd og foreninger kunne komme med forslag til skolenavne. I denne sag fremlægges de samlede forslag til skolenavne - både forslagene fra skolernes proces med forældre, elever og medarbejdere samt forslagene fra høringen i lokalråd og foreninger.
Der er indkommet to høringssvar fra i alt tre lokalråd.
Lokalrådet for Lille Næstved Lokalrådet støtter fuldt og helt op om skolebestyrelsens høringssvar og foreslår således følgende navngivning:
Lille Næstved Skole med afdeling Herlufsholmvej, afdeling Digtervej og afdeling Karrebæk.
Lokalråd 4262 og Lokalrådet for Næstved Vestegn Høringssvaret fra lokalrådede pointerer kraftigt vigtigheden af lokal forankring i navngivningen. Lokalrådene foreslår følgende: Vest Skolen og at afdelingerne benævnes: Grønbroskolen, afdeling af Vest Skolen, Fuglebjerg Skole, afdeling af Vest Skolen og Hyllinge Skole, afdeling af Vest Skolen. Administrationen bemærker, at rent sprogligt kan skolen ikke hedde Vest Skolen i to ord, men Vestskolen, Vestre Skole eller Skolen i Vest. Alle skolerne har gennemført en proces, og skolebestyrelserne har efterfølgende behandlet de indkomne forslag. Skolebestyrelserne foreslår følgende skolenavne, som blev forelagt udvalget i den 16. januar 2023: Ellebækskolen Skolebestyrelsen anbefaler, at skolen fortsat hedder Ellebækskolen med afdeling Kildemark og afdeling Kalbyris. Fladsåskolen Skolebestyrelsen ønsker enstemmigt, at skolen fortsat hedder Fladsåskolen med Fladsåskolen afd. Mogenstrup og Fladsåskolen afd. Korskilde.
Made with FlippingBook - Online magazine maker