Punkt 9: Beslutning om kommunegaranti for byggekredit - Fensmark Fjernvarme
00.01.00-Ø60-1-23 Resume Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 23.01.2023 Byrådet (godkender), 31.01.2023
Fensmark Fjernvarme ansøger om, at kommunen stiller garanti for værkets optagelse af lån til dækning af udgifter til anlægsprojekter i 2022. Byrådet forelægges ansøgningen til godkendelse. INDSTILLING Administrationen indstiller, at kommunen stiller garanti for et 30-årigt lån på 11.561.235 kr. med fast rente. Beslutning Økonomiudvalget, 23.01.2023 Anbefales. Byrådet, 31.01.2023 Godkendt. Sagsfremstilling Fensmark Fjernvarme fremsender ansøgning om, at kommunen stiller garanti for et fastforrentet lån på 11.561.235 kr. til finansiering af anlægsarbejder i 2022. Lånet ønskes optaget som et 30-årigt lån i Kommunekredit.
Forudsætningen for at Fensmark Fjernvarme kan optage lån i Kommunekredit er, at kommunen stiller garanti for lånet.
Varmeplanmyndigheden har gennemgået anlægsprojekterne og oplyser, at projekterne er i overensstemmelse med varmeplanen. Økonomi Administrationen oplyser, at kommunen ifølge lånebekendtgørelsen kan stille garanti for lånet, uden at dette belaster kommunens øvrige låneramme. Det kan oplyses, at Næstved Kommunes hæftelser i forhold til tidligere givne garantier for Fensmark Fjernvarme udgør 58,1 mio. kr. I overensstemmelse med beslutningen i Byrådets møde d. 21. december 2021, sag 185 opkræves der 0,4% i garantiprovision af lånets løbende restgæld. Bilag
Ansøgning om lån til investeringer 2022 Referat med beslutning om lånoptagelse
Made with FlippingBook - Online magazine maker