Byrådet 27.06.2023
104. Beslutning om godkendelse af projektforslag for fjernvarmeforsyning af DSB-værksted
Resumé Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 06.06.2023 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.06.2023 Byrådet (godkender), 27.06.2023
Næstved Kommune har modtaget et projektforslag om fjernvarmeforsyning af det kommende DSB-værksted ved Mogenstrup fra Næstved Fjernvarme A.m.b.a. Byrådet besluttede d. 28. marts 2023 (sag nr. 35) at sende projektforslaget i 4 ugers høring hos berørte parter. Der er ikke modtaget nogen høringssvar. Projektforslaget opfylder de retlige betingelser og viser, at projektforslaget er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige scenarie, hvorfor Byrådet kan beslutte at godkende projektforslaget. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender projektforslaget, herunder muligheden for ekspropriation. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 06.06.2023 Fraværende: Regitze Harslund Sancoeur (C)
Anbefales.
Økonomiudvalget, 19.06.2023 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B), Githa Nelander (D) Anbefales
Byrådet, 27.06.2023 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A) Godkendt.
Sagsfremstilling
Næstved Kommune modtog den 2. september 2022 et projektforslag fra Næstved Fjernvarme A.m.b.a. (herefter NF) om fjernvarmeforsyning af DSB-værkstedet. I projektforslaget omtaltes værkstedet som et klargøringscenter. På baggrund af administrationens bemærkninger har NF den 24. januar 2023 fremsendt et revideret projektforslag. Projektforslaget fremgår af bilag 1. Administrationen vurderer, at projektforslaget opfylder de retlige betingelserne for at blive godkendt. Ligeledes er projektforslaget i tråd med Næstved Kommunes Varmeplan 2022-2030.
Made with FlippingBook - Online magazine maker