Finansiering af handlinger Ud over en tidsplan fremgår af bilag 3 budget for implementering af DK2020-planen frem til og med 2026. Der er taget udgangspunkt i Byrådets budgetaftale for Budget 2023. Handlinger, der ud for de enkelte år er markeret med grøn indikerer, at handlingen er finansieret det pågældende år. Er handlingen rød, er den pt. ufinansieret – men afgørende for at nå målene for CO2-reduktion i 2030. De igangsatte handlinger i 2019-23 er fuldt finansieret. Af nedenstående tabel ses det, at der for 2024 er finansieret 9,1 millioner kr. ud af et samlet økonomiforslag på knap 11,6 millioner kr. For 2025 er knap 8,5 millioner kr. finansieret ud af et samlet økonomiforslag på godt 9,5 millioner kr. og for 2026 er godt 9 millioner kr. finansieret ud af et samlet økonomiforslag på godt 13,3 millioner kr.
2024
2025
2026
Finansieret
9.124.667 2.475.000 11.599.667
8.474.667 1.075.000 9.549.667
9.018.500 4.284.500 13.303.000
Pt. ufinansieret Samlet økonomi
For at realisere alle handlinger i planen er det således afgørende, at der enten sker en ændret prioritering af økonomien, eller at der sker en tilførsel af ekstra ressourcer. Der er mulighed for at accelerere CO2-reduktionen ved at prioritere de handlinger, der har størst potentiale. Det kan eksempelvis ske ved at tilføre ekstra ressourcer til planlægningen af energianlæg (solcelleanlæg, vindmøller og biogas). Concitos forhåndsvurdering For at dokumentere, at Næstved Kommune lever op til de formelle krav i samarbejdet, »DK2020 – Klimaplaner for hele Danmark«, har administrationen udfyldt et Climate Action Planning Framework (CAPF) – se bilag 2. I dokumentet er grundigt beskrevet og dokumenteret, hvordan Næstved Kommune med forslaget, »DK2020 – Klimaplan for Næstved Kommune« opfylder de 30 punkter, som er fordelt i tre søjler: 1; Tilslutning til klimamål og samarbejde, 2; Udfordringer og muligheder og 3; Fremskynde og implementere indsatser. Det udfyldte CAPF-skema kan ses i bilag 2. Dokumentet er blevet forhåndsvurderet af Concito – se bilag 1. Efter forhåndsvurderingen er dokumentet blevet tilrettet således, at det lever op til de formelle krav. Forhåndsvurderingen har bevirket få redaktionelle ændringer i den digitale klimaplan.
Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger, da der i denne sag ikke søges om finansiering af de handlinger, som der er ikke er afsat budget til.
Bilag Bilag 1 Concito forhåndsvurdering Bilag 2: DK2020 CAPF skema tilrettet efter forhåndsvurdering Bilag 3 DK2020 Finansiering
Made with FlippingBook - Online magazine maker