Byrådets møde 2023

Byrådet 27.06.2023

108. Godkendelse af skema C for helhedsplan i Lejerbos afdeling 182-1 Skovparken

Resumé Politisk behandling Økonomiudvalget (anbefaler), 19.6.2023 Byrådet (godkender), 27.6.2023

Lejerbo har den 27. januar 2023 anmodet om godkendelse af byggeregnskabet, skema C med en merudgift, i forhold til skema B på i alt 6.602.329 kr. på de støttede arbejder samt en merudgift på 15.163.802 mio. kr. på de ustøttede arbejder. Den samlede overskridelse kan dermed opgøres til 21.766.131 mio. kr. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender

1. skema C med forbehold for Landsbyggefondens endelige godkendelse og

2. optagelse af et supplerende støttet realkreditlån på 6.602.329 kr. og

3. meddeler at ville stille 100 pct. kommunal garanti for dette lån.

Beslutning Økonomiudvalget, 19.06.2023 Fraværende: Lars Hoppe Søe (B), Githa Nelander (D)

Ad 1; Anbefales Ad 2; Anbefales Ad 3; Anbefales

Byrådet, 27.06.2023 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A)

Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt.

Sagsfremstilling Lejerbo har den 27. januar 2023 anmodet Næstved Kommune om godkendelse af byggeregnskabet, skema C for renoveringen af Lejerbos afdeling 182-1, Skovparken.

Helhedsplanen har en samlet budgetoverskridelse i forhold til budgettet i skema B på i alt 21.766.131.

Dette er fordelt med 6.602.329 kr. på de støttede arbejder, som finansieres ved optagelse af et støttet lån på 6.602.329 kr., og 15.766.131 kr. på de ustøttede arbejder, som finansieres af Lejerbos dispositionsfond.

Den samlede anskaffelsessum er 277.940.802 kr.

Der skal ydes 88,01 % kommunal garanti på de støttede arbejder, i alt 160.915.846 kr. Staten re-garanterer for halvdelen af kommunegarantien på den støttede del. Der skal ikke stilles kommunal garanti for lånene til de ustøttede

Made with FlippingBook - Online magazine maker