Byrådet 27.06.2023
109. Godkendelse af kvalitetsstandarder 2023 på socialområdet
Resumé Politisk behandling Socialudvalget (anbefaler), 06.06.2023 Byrådet (godkender), 27.06.2023
Byrådet skal mindst en gang årligt udarbejde kvalitetsstandarder for ydelser på sundheds- og ældreområdet. Disse standarder indeholder oplysninger om kommunens serviceniveau indenfor serviceloven og sundhedsloven og er et redskab til at informere borgerne om, hvilken hjælp og støtte kommunen tilbyder borgerne på det generelle niveau. Kvalitetsstandarderne er således udtryk for det politisk fastlagte, generelle og vejledende serviceniveau på et givent område for den lokale udmøntning af hjælp efter loven. Kvalitetsstandarder angiver ikke konkret, hvilken hjælp den enkelte borger har ret til af hjælp, da der altid vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering af hver enkelt borgers sag. Som konsekvens af ændrede kvalitetsstandarder og udmøntning heraf, vil der i en periode ske en forlængelse af sagsbehandlingsfristerne. Indstilling Administrationen indstiller, at kvalitetsstandarder 2023 godkendes. Beslutning Socialudvalget, 06.06.2023 Anbefales.
Byrådet, 27.06.2023 Fraværende: Cathrine Riegels Gudbergsen (V), Per Sørensen (A) Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet foreslår:
Forslag om, at rollatorer uden særlig funktion eller udformning fortsat indgår i kvalitetsstandarden og derved stadig betragtes som hjælpemiddel som Næstved Kommune kan bevillige. Der arbejdes ud fra, at rollatorer uden særlig funktion eller udformning udfases fra 2025.
For stemte 30: A (12), O (1), B (2), C (5), V (5), F (1), Æ (1), D (1), I (1), Ø (1) Imod stemte 0 Undlod at stemme: Helle Jessen (A). Forslaget godkendt.
Kvalitetsstandarder 2023:
For stemte: 30: A (13), O (1), B (2), C (5), V (5), F (1), Æ (1), I (1), Ø (1) Imod stemte 1: Githa Nelander (D) Forslaget godkendt med ovenstående ændringsforslag.
Sagsfremstilling
I forhold til sidst godkendte kvalitetsstandarder er der foretaget de justeringer, som er beskrevet nedenfor under punkterne overordnede ændringer og indholdsmæssige ændringer.
Made with FlippingBook - Online magazine maker