Byrådet 29.08.2023
122. Anmodning fra byrådsmedlem om udtræden af Økonomiudvalget
Resumé Politisk behandling Byrådet (godkender), 29.8.2023
Borgmesteren har modtaget anmodning om at blive fritaget for hverv fra Kristian Skov-Andersen (V). Byrådet skal godkende anmodningen. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet godkender 1. Kristian Skov-Andersens anmodning om fritagelse for hvervet i Økonomiudvalget, ud fra den nævnte begrundelse og 2. valggruppe B udpeger et nyt medlem af Økonomiudvalget. Valggruppe B ønsker at udpege Kenneth Sørensen (V). Beslutning Byrådet, 29.08.2023 Fraværende: Anders Gjesing (A) Stedfortræder: Christian von Benzon (A)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Sagsfremstilling Anmodning om fritagelse
Byrådsmedlem Kristian Skov-Andersen (V) har anmodet Byrådet om, at udtræde af Økonomiudvalget. Anmodningen er begrundet i nyt job og for stort arbejdspres. Hvervet som byrådsmedlem Valgene har som udgangspunkt virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode § 17, stk. 3. 2. pkt. i lov om kommunernes styrelse. Uanset bestemmelsen heri, antages det at kommunalbestyrelsen på begæring kan fritage en person for et hverv for resten af funktionsperioden, når kommunalbestyrelsen skønner, at der er rimelig grund dertil. Ifølge § 103, stk. 1 og 2, i den kommunale valglov, skal Byrådet efter anmodning fritage et medlem for medlemskab, såfremt medlemmet på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget for medlemskabet. Opregningen af fritagelsesgrunde i valglovens § 103 er ikke udtømmende, men det er administrationens vurdering, at fritagelse på baggrund af et ønske om at varetage sit private hverv er omfattet af bestemmelsen. Ifølge § 28, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse, skal den ledigblevne plads i udvalg m.v. besættes af den samme gruppe, som har indvalg det medlem, der udtræder i løbet af valgperioden.
Made with FlippingBook - Online magazine maker