Byrådets møde 2023

Punkt 16: Beslutning om valg af udbudsmodel for eldrift på skolebusserne 691, 692 og 693

13.05.16-G01-3-22 Resume Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 06.02.2023 Økonomiudvalget (udtaler sig), 20.02.2023 Byrådet (godkender), 28.02.2023

Byrådet har i forbindelse med udbud af skolebusserne 691, 692 og 693, der blev besluttet udbudt som kommunebusser med et krav om fossilt drivmiddel med en option på fossilfrihed, også ønsket et tilbud på eldrift. Movias tidligere benyttede optionsmodel er dog blevet underkendt af Klagenævnet for Udbud. Det betyder, at for at imødekomme Byrådets ønske om et tilbud på el-busser ved kommunebusudbuddet skal Byrådet på forhånd beslutte under hvilke omstændigheder, at Byrådet vil vælge tilbuddet med el-busser. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, at skolebusserne 691, 692 og 693 udbydes som fossile busser med en option på fossilfrihed. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 06.02.2023 Anbefales med den tilføjelse, at udvalget dog ønsker udbuddet udformet, så der skabes den nødvendige tid til at sikre korrespondance med andre linjer, til at følge børn og ældre med behov herfor over vejen mm. Økonomiudvalget, 20.02.2023 Anbefales. For stemte: Kristian Skov-Andersen (V), Carsten Rasmussen (A), Rune Kristensen (C), Githa Nelander (D), Linda Frederiksen (A) og Nickolai Hamann (O). Imod stemte: Lars Hoppe Søe (B), Susanne Steensgaard Tariq (Ø) og Jette Leth Buhl (F). Administrativ tilføjelse, den 23.02.2023 I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling af sag nr. 22 om udbudsmodel på skolebusserne 691, 692 og 693 blev der stillet spørgsmål til, om Næstved Kommune kan stille som betingelse, at der kun må køres på biodiesel. Nedenstående er afklaret med Movia: Kommunebus-udbuddet vil som udgangspunkt blive udbudt med kørsel på diesel, men med en option (tillægsaftale) på fossilfrihed i form af biodiesel (HVO). Det betyder, at kommunen undervejs i hele kontrakten kan bede operatøren om at fylde biodiesel (HVO) på tanken i stedet for alm. diesel. Der kræves således ikke anden teknologi end blot at fylde andet brændstof på tanken. I praksis vil operatøren skulle have et varsel på 2 mdr. til konverteringen til fossilfrit brændstof. Det vil også i praksis være muligt at gå den modsatte vej fra HVO-diesel til alm. diesel.

Made with FlippingBook - Online magazine maker