Punkt 17: Beslutning om Byrådets positive tilkendegivelse til AffaldPlus om mulig fremtidig etablering af fjernvarmeselskaber
13.03.00-G01-13-22 Resume Politisk behandling Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (anbefaler), 30.01.2023 Økonomiudvalget (udtaler sig), 20.02.2023 Byrådet (godkender), 28.02.2023
AffaldPlus' bestyrelse har den 28. oktober 2022 besluttet, at man ønsker at etablere og drive fjernvarmeselskaber.
Idet varmeproduktionen i sådanne selskaber vil være baseret på andet end affald, skal vedtægterne ændres, hvilket kræver en godkendelse i alle ejerkommunerne.
På den baggrund har AffaldPlus’ bestyrelse den 18. november 2022 fremsendt en anmodning til byråd og kommunalbestyrelser om, hvordan ejerkommunerne forholder sig hertil.
I første omgang ønsker AffaldPlus’ bestyrelse en principiel stillingtagen fra ejerkommunerne til, om fjernvarmeaktiviteter, der ikke relaterer sig til affaldsvarme, er en ønsket aktivitet for AffaldPlus. Særligt etableringen af et selskab i Karrebæk/Karrebæksminde er aktuelt. INDSTILLING Administrationen indstiller, at byrådet tilkendegiver 1. at AffaldPlus, under forudsætning af at alle ejerkommuner godkender en vedtægtsændring, kan arbejde videre med ønsket om at etablere og drive selskaber til fjernvarmeproduktion og distribution som er baseret på andet end affald. 2. at AffaldPlus, under forudsætning af at alle ejerkommuner godkender en vedtægtsændring, kan arbejde videre med etablering af et selskab til produktion og distribution af fjernvarme i Karrebæk/Karrebæksminde i Næstved Kommune. Beslutning Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget, 30.01.2023 Fraværende: Regitze Sancoeur (C)
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Økonomiudvalget, 20.02.2023 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales.
Made with FlippingBook - Online magazine maker