Punkt 18: Beslutning om istandsættelse af den private fællesvej Oskarsvej
05.02.00-G01-22-22 Resume Politisk behandling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget (anbefaler), 06.02.2023 Byrådet (godkender), 28.02.2023
Grundejerforeningerne Oskarshøj og Oskarsvænge har anmodet administrationen om støtte til, at den private fællesvej Oskarsvej bliver istandsat efter reglerne i privatvejsloven med udarbejdelse af en fordelingsnøgle samt indhentning af tilbud efter udbudsreglerne.
Administrationen vurderer, at det bedste resultat vil opnås, hvis vejen istandsættes som et samlet arbejde efter reglerne i lov om private fællesveje kap. 9, § 55 hvorved alle tilgrænsende grundejere skal bidrage til istandsættelsen efter ejendommenes benyttelse.
Istandsættelsen berører strækningen fra Indre Vordingborgvej til Oskarsvej 29 ved Næstved Kirkegårde (bilag 1).
Det er administrationens vurdering, at vejens tilstand er meget ringe, og at en istandsættelse er nødvendig, hvilket flere henvendelser fra grundejere på vejen har bekræftet administrationen i. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender, 1. at proceduren for istandsættelse af den private fællesvej Oskarsvej gennemføres som et samlet arbejde efter privatvejslovens regler. 2. at vejistandsættelsen udføres ved kommunens foranstaltning, idet slidlagsarbejdet og kommunens administrationsgebyr overslagsmæssigt beløber sig til 348.781 kr. inkl. moms. 3. at grundejerne orienteres skriftligt om vejkendelsen med en frist på 3 uger til at fremkomme med indsigelser og ændringsforslag. Beslutning Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget, 06.02.2023
Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales.
Byrådet, 28.02.2023 Fraværende: Andreas Pourkamali (B), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt.
Made with FlippingBook - Online magazine maker