Byrådets møde 2023

Punkt 21: Beslutning vedr. ny tildelings- og styringsmodel for folkeskolerne i Næstved Kommune

17.01.04-A00-2-22 Resume Politisk behandling Børne- og Uddannelsesudvalget (godkender indstilling 5 og 6; anbefaler indstilling 1-4), 06.02.2023 Økonomiudvalget (anbefaler indstilling 1-4), 20.02.2023 Byrådet (godkender indstilling 1-4), 28.02.2023

I sag nr. 199 på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde d. 14. december besluttede udvalget at sende oplæg til tildelings- og styringsmodeller i høring. Høringen er nu afsluttet, og der er i alt indkommet 19 høringssvar. Ud af de indkomne høringssvar peger 10 på model A for specialundervisning, mens der ikke ses nogen tydelig tendens til hvilken af model 1- 3, der foretrækkes for almenundervisningen. Byrådet skal træffe beslutning om, hvilken tildelings- og styringsmodel, der skal gælde fra skoleåret 2023/2024 for henholdsvis almenundervisning og specialundervisning for folkeskolerne i Næstved Kommune. INDSTILLING Administrationen indstiller, at 1. Byrådet godkender, at der, bl.a. på baggrund af input fra høringssvar, flyttes i alt 5,7 mio. kr. fra SFO-tildelingen til ledelse til almentildelingen til ledelse, svarende til det beløb, der er afsat til ledelse i SFO-tildelingen. 2. Byrådet godkender, at tildelingsmodel 2 fra skoleåret 2023/2024 vil være gældende for almenundervisningsområdet i Næstved Kommune. 3. Byrådet godkender, at tildelingsmodel A fra skoleåret 2023/2024 vil være gældende for specialundervisningsområdet i Næstved Kommune. 4. Byrådet godkender, at skolerne overgår til budget og regnskab på kalenderår frem for på skoleår pr. 1. januar 2024 - og at indfasningen igangsættes 1. august 2023. 5. Børne- og Uddannelsesudvalget godkender de budgetforudsætninger, der ligger til grund for modellerne, og som er vedlagt i bilag 4. 6. Børne- og Uddannelsesudvalget godkender, at administrationen, på udvalgets møde d. 13. marts 2023, fremlægger sag om skoleårets planlægning. Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget, 06.02.2023 Udsat. Sagen optages på ekstraordinært udvalgsmøde fredag den 10. februar 2023.

Børne- og Uddannelsesudvalget, 10.02.2023 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Anbefales. Ad 5: Godkendt.

Made with FlippingBook - Online magazine maker