Ad 6: Godkendt.
Økonomiudvalget, 20.02.2023 Ad 1: Anbefales. Ad 2: Anbefales. Ad 3: Anbefales. Ad 4: Anbefales. Githa Nelander (D) kan ikke gå ind for beslutningen. Nickolai Hamann (O) afventer sin stillingtagen til Byrådets behandling.
Byrådet, 28.02.2023 Fraværende: Andreas Pourkamali (B), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ)
Ad 1: Godkendt. Ad 2: Godkendt. Ad 3: Godkendt. Ad 4: Godkendt. Sagsfremstilling
Som en del af Børne- og Uddannelsesudvalgets handleplan 2022-2025 er det besluttet, at der skal udarbejdes en ny tildelings- og styringsmodel for almen- og specialundervisningsområdet på folkeskolerne i Næstved Kommune til ikrafttræden samtidig med den nye skolestruktur fra skoleåret 2023/2024. Næstved Kommune har indgået aftale med konsulenthuset Komponent om at varetage processen med udarbejdelse af ny tildelingsmodel.
Tildelingsmodellen kan betragtes som en fordelingsnøgle, der fordeler de afsatte budgetmidler til almen- og specialområdet og mellem skolerne og skolevæsenet. Med den nye tildelings- og styringsmodel besluttes således de rammer, der skal gælde for fordelingen af de overordnede budgetter til almenundervisning samt de rammer, der skal gælde for fordeling af budget og udgifter til specialundervisningsområdet.
Det bemærkes, at der benyttes tildeling til SFO som tidligere. Inden sommerferien 2023 vil der blive igangsat en proces vedr. SFO- og fritidsområdet, jf. beslutningen fra budgetforlig 2023.
Forslag til tildelingsmodeller i sammenhæng med ny skolestruktur Det er de politiske mål, principper og beslutninger, der udgør rammen for opbygningen af tildelings- og styringsmodellen. De fremlagte forslag til tildelingsmodeller er derfor udarbejdet på en måde, så de lever op til de overordnede principper, der blev besluttet af Børne- og Uddannelsesudvalget d. 10. oktober 2022 (sag 157) samt de efterfølgende drøftelser i udvalget. Ligeledes er der, i arbejdet med tildelingsmodellerne, medtaget relevante anbefalinger fra granskningsrapporten, bl.a. vedrørende serviceniveau på specialundervisningsområdet og budget/regnskab på kalenderår.
De fremlagte forslag til tildelingsmodeller skal desuden ses i sammenhæng med den skolestruktur, der blev besluttet i Byrådet d. 30. september 2022 (sag 217), og som træder i kraft fra skoleåret 2023/2024. I henhold til de politiske
Made with FlippingBook - Online magazine maker