Vedrørende specialundervisningen peger 10 høringssvar på model A, tre svar på model B og seks svar peger ikke på en model. Administrationen bemærker således, at lidt over halvdelen af de indkomne høringssvar peger på model A.
Udover at forholde sig til de forskellige tildelingsmodeller, giver høringssvarene næsten samstemmende udtryk for et ønske om, at det havde været muligt at se de bagvedliggende data (f.eks. gennemsnitslønninger eller antal klasser), for derigennem bedre at kunnet have set og forstået de bagvedliggende tal, mekanismer og parametre i modellerne. Endvidere indeholder nogle af høringssvarene bemærkninger i relation til den besluttede ledelsesstruktur og processen i
relation til denne, afklaring af specialskolens opgaver og finansieringen af løn til SFO-leder. Administrationen tager de indkomne bemærkninger med i de videre arbejder på området.
Forslag om at SFO-lederløn skal finansieres fra SFO-tildelingen Flere af høringssvarene påpeger, at det er problematisk, at finansieringen af SFO-lederen er lagt ind som en del af grundtildelingen til almenundervisning, idet der er afsat midler til ledelse i tildelingsmodellen til SFO. I overensstemmelse med anbefalingerne fra høringssvarene anbefaler administrationen, at der flyttes et beløb på 5,7 mio. kr. fra SFO tildelingen som svarer til, hvad der er afsat til SFO-ledere og daglige ledere i nuværende tildelingsmodel til SFO. Dette flyttes til den samlede grundtildeling til ledelse og administration på almenområdet. Derved frigøres 5,7 mio. kr. fra grundtildelingen til ledelse og administration, som i stedet vil indgå i den ramme, der fordeles til almenundervisningen.
Beslutning om hvilke tildelingsmodeller der skal gælde fremadrettet for tildelingen til almen- og specialundervisning Byrådet skal træffe beslutning om, hvilke tildelingsmodeller der skal gælde for almen- og specialundervisningsområdet fra skoleåret 2023/2024.
Tildeling til almenundervisning De tre modeller adskiller sig fra hinanden i forhold til, hvor stor en andel af de samlede midler, der fordeles efter hhv. klasse- og elevantal. Alle tre modeller tildeler den samme ramme til ledelse og administration, jf. bl.a. beslutning om ledelsesstruktur på skolerne. Model 1 er den model der indeholder den største andel klassetildeling og den mindste andel elevtildeling - og model 1 vil derfor tildele flere midler end de to andre modeller på baggrund af klasser. Model 1 er den model, hvor skoler med små klasser tildeles flest midler. I model 2 er beløbet, der tildeles pr. klasse, reduceret lidt i forhold til model 1 - og beløbet der tildeles på baggrund af elevantal er blevet lidt større. Model 3 er den model, der indeholder den største andel elevtildeling og den mindste andel klassetildeling - og model 3 vil derfor tildele flere midler end de to andre modeller på baggrund af antal elever. Model 3 er den model, hvor skoler med store klasser tildeles flest midler.
Administrationen anbefaler model 2 for tildeling til almenundervisning. Begrundelsen herfor er, at model 2 ses som den fordelingsnøgle, som i højest grad balancerer i forhold til behovet for både at give gode vilkår for at kunne drive de store skoler med mange elever i klasserne og tilsvarende at give gode vilkår for at drive de mindre skoler med færre elever i klasserne, der er dannet med den nye skolestruktur.
Tildeling til specialundervisning I model A er det bærende princip, at budgettet til specialundervisning forvaltes af ledelsesfællesskabet for skolevæsenet.
Made with FlippingBook - Online magazine maker