Byrådets møde 2023

opmærksom på, at midler til "ukraineklasser" også ligger udenfor tildelingsmodellen. Ukraine udgifter har ikke et særskilt budget, men det afklares i løbet af 2023 om det refunderes via staten, kommunekassen eller slet ikke.)

Ovenstående betyder bl.a. at der er foretaget følgende ændringer i relation til den budgetramme, der er lagt ind i den nuværende tildelingsmodel: Med afsæt i det faktiske forbrug på specialundervisning og almenundervisning, er der er flyttet 15,5 mio. kr. fra almenbudgettet til specialbudgettet. Der er tale om midler, der også tidligere er anvendt til finansiering af specialundervisningsområdet via budgetflytninger på de enkelte skoler. Med en politisk beslutning om at flytte midlerne vil der nu blive fastlagt et politisk defineret serviceniveau på almen- og specialundervisningsområdet svarende til de tildelte budgetrammer. Det bemærkes desuden, at en flytning af midlerne vil være forudsætningen for, at de aktuelle specialundervisningstilbud kan fortsætte uændret pr. 1. august 2023. Rammen til ledelse og administration defineres med afsæt i dels den politiske beslutning om ledelsesstruktur og dels det faktiske forbrug på administration. Som det fremgår af tidligere afsnit i sagsfremstillingen, anbefaler administrationen, at der flyttes 5,7 mio. kr. fra SFO-tildelingen (svarende til det beløb, der er afsat til ledelse i SFO- tildelingen) og til grundtildelingen til administration og ledelse til almen. Dermed frigøres 5,7 mio. kr. fra grundtildelingen til administration og ledelse i almen, som i stedet kan kan fordeles til almenundervisning. Alle midler, som kan anvendes til drift af det samlede skolevæsen, er lagt ind i budgetrammen for almenundervisning (de såkaldte kvalitetsmidler (11,3 mio. kr. og midler til ordblindeundervisning (0,8 mio. kr.)). der er foretaget en "teknisk" flytning af midler fra budgetrammen til specialundervisning, idet denne også har indeholdt en budgetpost vedr. midler til special-SFO. Der er tale om 14,4 mio. kr., som ikke skal indgå i tildelingen til specialundervisning, hvorfor de tages ud af budgetrammen til tildelingsmodellen.

Derudover er der foretaget en "nulstilling" af nogle plus- og minusposter i de nuværende budgetrammer, som hidrører fra tidligere beslutninger/processer. I forbindelse med dannelsen af budgetrammen til den nye tildelingsmodel er alle tidligere beslutninger af denne karakter (som ikke skal være en selvstændig budgetpost) implementeret. Det betyder f.eks. at tidligere besparelser ikke længere vil fremgå af budgettet, da de betragtes som implementeret.

Beslutninger i Børne- og Uddannelsesudvalget Det er inden for Børne- og Uddannelsesudvalgets kompetence at beslutte fordelingen af budgetter inden for udvalgets område, hvorfor Børne- og Uddannelsesudvalget anmodes om at godkende de samlede budgetrammer, der er lagt ind i tildelingsmodellen, for henholdsvis almen- og specialundervisningsområdet, som de er beskrevet i bilag 4.

Derudover anbefaler administrationen en proces, hvor Børne- og Uddannelsesudvalget på sit møde d. 13. marts 2023 behandler sag om skoleårets planlægning.

Indfasning af modellerne Når der er truffet politisk beslutning om nye tildelingsmodeller igangsættes den administrative proces med at forberede udrulningen af modellerne.

For tildelingsmodellen til almenområdet består arbejdet bl.a. af at få udarbejdet nye budgetlægnings- og styringsark for såvel det samlede område som de enkelte skoler, der både skal understøtte brugen af den nye tildelingsmodel og overgangen til at køre budget og regnskab på kalenderår. For tildelingsmodellen til specialområdet vil arbejdet også bestå i at få udarbejdet budgetlægnings- og styringsark - men den helt store opgave bliver at få etableret de nødvendige, centrale visitationsprocedurer. Dette vil være særligt udtalt, hvis model A besluttes - men det vil også gøre sig gældende for model B.

Made with FlippingBook - Online magazine maker