Byrådets møde 2023

Administrativ tilføjelse På mødet i Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget den 4. december 2023 blev sag nr. 132. ”Beslutning om godkendelse af forslag til Kommuneplantillæg nr. 15 og til Lokalplan 145 for solceller ved Viborggård” behandlet. Under indstillingspunkt 1 blev følgende besluttet: ”Anbefales med bemærkning om at materialet tilrettes, således at det fremgår klart, at skovvejens status fastholdes som i dag. Udvalget anbefaler desuden at der etableres beplantning hele vejen rundt om solcelleanlægget.”

Administrationen kan på den baggrund oplyse følgende:

Opretholdelse af Skovvej Skovvej er i dag en kommunevej, og den vil blive opretholdt ved etablering af solcelleanlægget. Som det fremgår af sagsfremstillingen, vil der som udgangspunkt ikke blive etableret afskærmende beplantning ved Skovvej: dette vil give interesserede mulighed for at opleve anlægget indefra. I solcelleanlæggets etableringsfase kan der forekomme øget trafik på Skovvej. Det vil dog udelukkende ske af hensyn til at etablere den mindre del af anlægget, der ligger øst for Skovvej. Det øvrige anlæg etableres ved tilkørselsvejene til de to eksisterende møller i den nordvestlige del af lokalplanområdet. Dette er der stillet vilkår om i udkastet til MV-tilladelse (Bilag 7, vilkår nr. 3), og det ligger desuden til grund for beskrivelsen af trafikforhold i miljørapporten (Bilag 5). Afskærmende beplantning omkring anlægget: Som det fremgår af sagsfremstillingen, vil der stilles der krav om afskærmende beplantning undtagen ved Skovvej. Kravet fremgår af lokalplanens § 9.4 samt planens kortbilag 2 og 3 og er gentaget i MV-tilladelsens vilkår nr. 1. Dette har i øvrigt dannet grundlag for de udførte visualiseringer i miljørapporten (Bilag 5). Sagen vedlægges på baggrund af ovenstående et nyt bilag (Bilag 8), der viser skovvejs placering, højdekurver i området og beplantningsbælte. Sagsfremstilling Plan-, Teknik- og Lokaldemokratiudvalget principgodkendte den 13. september 2022 (sag nr. 125) udarbejdelse af et forslag til Lokalplan 145 for solceller ved Viborggård. Ansøger har nu i samarbejde med administrationen udarbejdet forslag til lokalplan og kommuneplantillæg samt tilhørende miljøvurdering. Lokalplanområdet Lokalplanområdet omfatter landbrugsarealer vest og syd for Viborggård, som ligger nordøst for Gelsted og sydøst for Herlufmagle (se bilag 3). Arealet er mod vest og syd afgrænset af levende hegn. Ved den sydlige afgrænsning ligger desuden et beskyttet dige samt et rørlagt vandløb (Hjulebæk), og i den østlige del ligger et lille skovstykke, der delvist skærmer for indsyn fra Fensmarkvej. Der er ikke særlige naturbeskyttelsesinteresser indenfor lokalplanområdet. Mod nord findes i dag to ældre vindmøller, der er opstillet i januar 2000. Der er i dag tale om udpræget landbrugsland, der er lidt kuperet og i den vestlige del hovedsageligt skråner mod sydvest - i den østlige del mod nordvest. Indhold i forslaget til lokalplanen Lokalplansforslaget giver mulighed for etablering af solceller i hovedparten af lokalplanområdets 48 ha, samt for de tekniske installationer, der er nødvendige for tilslutning til elnettet. Der gives også mulighed for dyrehold til afgræsning under solcellerne og for offentlig adgang til dele af anlægget. Der stilles krav om afskærmende beplantning undtagen ved Skovvej, hvor der vil blive mulighed for at opleve anlægget indefra. Om muligt åbnes også for færdsel til fods i den

Made with FlippingBook - Online magazine maker