Byrådets møde 2023

Ad 5: Godkendt. Ad 6. Godkendt.

Sagsfremstilling Orientering om kommunale opgaver ifm. Boligskatteforliget

Udmøntningen af boligskatteforliget medfører blandt andet, at en række opgaver vedrørende den kommunale ejendomsskat og afledte forhold overgår til Vurderingsstyrelsen fra 1. januar 2024. Samtidig overgår inddrivelsen af ejendomsbidrag, renovation og byggesager til Gældsstyrelsen. Beregning og opkrævning af ejendomsskat vedrørende grundskyld og dækningsafgift foretages fra og med skatteåret 2024 af Vurderingsstyrelsen. Bevilling af nye lån og administration af lån til ejendomsskatter for pensionister (pensionistlån) samt indefrysningslån overgår til Vurderingsstyrelsen fra skatteår 2024 og frem. De eksisterende kommunale lånesager overdrages først, når efterreguleringerne for skatteår 2021-2023, som følge af udsendelse af 2020- og 2021-vurderingerne, er færdiggjort. De forventes færdiggjort i 2026. Det betyder, at Næstved Kommune fortsætter med at administrere indfrielser af lån ydet af Næstved Kommune samt at udsende årsopgørelser til pensionisterne. Inddrivelsen af krav med fortrinsret (ejendomsskat, renovation, byggesager mv.) skal ikke længere foretages i kommunerne. Krav på de nævnte områder, der er opstået i 2023, skal gøres færdige i Næstved Kommune og kan inddrives via udpantningsretten. Nye krav opstået fra 1. januar 2024 skal overdrages automatisk til inddrivelse i Gældsstyrelsen efter endt rykkerprocedure i Næstved Kommune. Gældsstyrelsen har en række beføjelser til inddrivelse af restancerne, som kommunerne ikke lovgivningsmæssigt længere har (blandt andet udlæg og lønindeholdelse). Administrationen vil, hvis ressourcerne tillader det, fra 2024 og frem, forsøge at tage telefonisk kontakt til de skyldnere, der ikke har betalt ejendomsbidragene (renovation, rottebekæmpelse og dige-pumpelag) inden fristen udløber på 2. rykker, med forventning om, at få nogle skyldnere til at betale inden restancen oversendes til Gældsstyrelsen. Betalingsmulighederne er mange, blandt andet kan vi swipe en betalingsanmodning via MobilePay i forbindelse med dialogen med borgeren i telefonen. Næstved Kommunes opgaver fra 1. januar 2024 • Efterregulering af opkrævet ejendomsskat og lån for skatteårene 2021-2023 skal ske i 2024-2026 (midlertidig) • Vedligeholdelse af data i it-systemet med tilhørende beregning og udsendelse af opkrævning på ejendomsbidrag (renovation, pumpe- og digelag, skorstensfejer samt rottebekæmpelse (varig) • Pensionistlån vedr. pligtige kloaklån (lån til spildevandsforbedring og tilslutningsafgifter) (varig) • Der er desuden opgaver vedr. udsendelse af årsopgørelser, indfrielser, afstemning og årsrulning (indtil 2026) • Budgettering og budgetopfølgning af ejendomsskatter (varig) • Opgaver med ejerfortegnelsen og fritagelser (varig) Ændring af procedurer for opkrævning af ejendomsbidrag og pensionistlån Ejendomsbidragsbilletten, der erstatter den tidligere ejendomsskattebillet, vil indeholde bidrag, der opkræves af Næstved Kommune fra 1. januar 2024. Ejendomsbidragene udgør gebyr for rottebekæmpelse, renovation, skorstensfejer og pumpe- og digelag. Ejendomsbidragsbillet udsendes i december og der udsendes efterfølgende en opkrævning/faktura, som forfalder til betaling februar 2024. Med henblik på at samle opkrævningerne og dermed spare ressourcer, herunder også porto- og transaktionsudgifter til Betalingsservice mm., foreslår Administrationen, at ejendomsbidragene fra 2025 opkræves i én rate i februar måned. Dette vil også betyde, at borgere potentielt får færre rykkere med rykkergebyr. Iflg. Ejendomsskatteloven er det Kommunalbestyrelsen, som skal godkende antallet af rater for opkrævning. Se indstillingspunkt 2.

Made with FlippingBook - Online magazine maker