trafiksanering af Tørvevej således, at unødig gennemkørsel af biler kan undgås og hastighedsniveauet på Tørvevej forblive lavt. Løsningsforslag I forbindelse med høringen modtog administrationen en del høringssvar, som indeholdte konkrete løsningsforslag. Efterfølgende har lokalrådet også fremsendt yderligere kommentarer og forslag til trafiksanering af Tørvevej. Administrationen har vurderet de indkomne forslag og foreslår ud fra en trafikfaglig vurdering, at Tørvevej afmærkes som ensrettet for busser fra Sibberupvej til Højmosen, som er en strækning på 120 meter. Ved Sibberupvej foreslås opsat en tydelig skiltning med to tavler, som viser et forbud mod motorkørsel men med busser undtaget. Ved Højmosen skiltes med to tavler med al indkørsel forbudt. På Tørvevej mellem Sibberupvej og Højmosen etableres striber og steler, som indsnævrer kørebanen til et kørespor. Ved Villavej etableres en hævet flade på Tørvevej som sikring af stiforbindelsen fra øst til skolen. En tegning af forslaget kan ses på bilag 1. I praksis opretholdes forbuddet mod gennemkørsel af andre motorkøretøjer end busser, og i tilfælde af overtrædelser vil det være politiet, som kan håndhæve forbuddet. Hvis forslaget godkendes, vil administrationen indhente politiets samtykke. Økonomi Overslagsmæssigt vil de foreslåede foranstaltninger koste i omegnen af 75.000 kr. Administrationen foreslår, at beløbet finansieres af overskydende midler på anlægsprojektet Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej. Økonomi Administration kan oplyse at der ikke er afsat midler til udformning af bussluse på Tørvevej i Fensmark. Det foreslås at finansiere projektet via restmidler fra anlægsprojektet Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej. Til projekt Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej er der givet en samlet anlægsbevilling på 5,15 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der afholdt udgifter for i alt 4,34 mio. kr. og dermed er der et restbudget på ca. 800.000 kr. Projektet Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej kan økonomisk godt rumme en nedskrivning af anlægsbevillingen på 75.000 kr. Der søges derfor om en anlægsbevilling i udgift med tilhørende rådighedsbeløb på 75.000 kr. til udformning af bussluse på Tørvevej i Fensmark, finansieret af restbevilling fra anlægsprojektet Cykelsti Skelbyvej/Ulstrup Mosevej.
Bilag Bilag 2 Oversigtskort Bilag 1 Forslag til udformning af bussluse
Made with FlippingBook - Online magazine maker