Byrådets møde 2023

Næstved Sundhedscenter er udfordret på rammer og lokaler til trænings- og genoptræningsområdet.

I forbindelse med budgetforliget blev etableringen af et nyt sundhedscenter udskudt til 2027 og der blev i stedet afsat 1.61 mio. kr. i anlægsbudgettet til afhjælpning af kapacitetsudfordringerne ved en midlertidig løsning på lokaler til Næstved Sundhedscenter. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget skal godkende anvendelse af anlægsmidler til formålet under udvalget. Byrådet skal godkende overførsel af forventet overskud og flytning af budget mellem udvalg. Administrationen har derfor undersøgt mulighederne for at skabe en midlertidig løsning på lokaler og anbefaler følgende: Renovering af vaskeriet Bygningen kan efter renovering bruges til undervisning i patienttræning i KOL, diabetes, hjerte/kar, trivsels-hotline mm. Etablering af ekstra træningssal Ombygning og sammenlægning af 3 eksisterende undervisningslokaler til ekstra træningssal. Træningssalen giver mulighed for udrulning af 9 ekstra træningshold dagligt. Der er 8-10 borgere pr. hold, hvilket skaber plads til ca. 330 borgere pr. uge. Opstilling af pavilloner Som midlertidig udvidelse af m² anbefales det at opstille 250 m² pavilloner i max. 5 år, som er den maximale tilladelse til opstilling af midlertidige pavilloner. Pavillonerne skal indrettes til reetablering af undervisningslokaler, som nedlægges for etablering af ekstra træningssal, 1 akupunkturlokale, 5 samtale- og undersøgelsesrum samt lokaler til studerende. Økonomi Renovering af vaskeri Renovering af vaskeriet henhører under Økonomiudvalgets område og indstilles til beslutning om prioritering på Økonomiudvalgets møde den 11. december 2023. Udgifter forbundet med krav til bygningen grundet den ændrede anvendelse henhører under Sundhed- og Forebyggelsesudvalgets område og vurderes at beløbe sig til 281.500 kr. for blandt andet etablering af niveaufri adgang samt HC-toilet i vaskeriet. Etablering af ekstra træningssal Ombygning og sammenlægning af 3 eksisterende undervisningslokaler til ekstra træningssal vurderes at beløbe sig til 140.000 kr. Opstilling af pavilloner Levering og montering samt nedtagning og reetablering efter endt lejeperiode af 250 m² pavillonløsning vurderes at beløbe sig til 527.600 kr. Omkostninger Udgifter til uforudsete, byggeplads, byggeansøgning samt rådgivning vurderes at beløbe sig til 322.275 kr.

Inventar Resterende beløb afsættes som pulje til inventar 338.000 kr.

I alt 1.609.375 kr. ekskl. moms i byggeomkostninger. Overslag vedlægges sagen som bilag 1.

Afledt drift Den årlige afledte driftsomkostning for pavillonløsningen vurderes at beløbe sig til samlet set 700.900 kr. Administrationen anbefaler, at der under Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets drift årligt i 5 år afsættes 60.000 kr. i afledt drift til Næstved Sundhedscenter samt årligt i 5 år overfører 640.900 kr. til politikerområdet Ejendomme til leje og drift af de udvidede m².

Made with FlippingBook - Online magazine maker