Byrådets møde 2023

Sagsfremstilling I forbindelse med den sidste evaluering af borgerforslagsordningen, blev det konstateret at der i prøveperioden i 2018 indkom 0 forslag. Sidenhen er ordningen blevet digitaliseret, således at det frem til den 31. oktober 2023, har været muligt at indsende borgerforslag via platformen CitizenLab, som indtil for nyligt har kunne tilgås fra Naestved.dk. Det har desuden også været muligt for borgerne at afgive deres stemme på samme platform, således at initiativtagerne til borgerforslag ikke skulle samle fysiske underskrifter. Som supplement til den digitale platform har det dog stadig været muligt at indlevere forslagene i fysisk form.

Borgerne kan på kommunens hjemmeside læse om kriterierne for at få et borgerforslag behandlet i Byrådet.

• Man skal være borger i Næstved Kommune for at stille et borgerforslag. • Der skal være tale om et forslag, som Byrådet har myndighed til at behandle – og det må ikke være et forslag, som Byrådet allerede har behandlet. • Der skal være opbakning fra 600 andre borgere via digital eller fysisk indsamling af underskrifter. • Forslaget skal overholde dansk lovgivning. Status på indkomne forslag I løbet af det seneste halvandet år er der indkommet i alt 17 forslag fra borgere. Af disse forslag har 0 opnået et tilstrækkeligt antal stemmer for at opnå behandling i Byrådet. Det forslag der har opnået flest stemmer, er forslaget "Minimumsnormering i børnehøjde i Næstved Kommune", som har opnået 124 stemmer. Det generelle billede er, at forslagene modtager under 10 stemmer, og dermed er de meget langt fra grænsen på 600 stemmer. Der er ikke indkommet forslag de seneste 8 måneder. Tematisk omhandler langt hovedparten af forslagene det tekniske område, suppleret af få forslag som går på ønsker om en serviceforbedring indenfor børneområdet samt kultur og idræt. Geografisk er de af forslagene der er stedbundne ligeligt fordelte mellem Næstved og de omkringliggende områder, og 2 af forslagene har til formål at skabe bedre sammenhæng mellem Næstved by og kommunens andre byer. På trods af digitaliseringen af borgerforslagsordningen, suppleret af en øget markedsføring i perioden, vurderes det at udbyttet af platformen ikke er tilfredsstillende. Det vurderes ydermere at den manglende aktivitet på platformen kan skyldes, at der ud over muligheden for at indsende borgerforslag, er mange andre muligheder for at blive hørt og få indflydelse som borger, herunder eksempelvis;

• Høringer • Via deltagelse i lokalråd • Borgerpanelet • Byrådets spørgetid • Borgermøder

Den store adgang til at blive hørt af byrådspolitikerne, koblet med at det er svært at skaffe det fornødne antal stemmer på borgerforslagsplatformen, vurderes at betyde at borgere med noget på hjerte, benytter andre adgange end borgerforslag. Muligheder for borgerforslagsplatformen Per 31. oktober 2023 blev Næstved Kommunes adgang til platformen CitizenLab lukket, hvorfor borgerforslagsfunktionen, hvis den skal fortsætte som hidtil, skal flyttes over på Næstved Kommunes hjemmeside. På baggrund af evalueringen er skitseres følgende muligheder i relation til borgerforslagsordningens fremtid;

A. Borgerforslagsordningen nedlægges.

B. Der etableres en simpel løsning, hvor borgerne via hjemmesiden kan fremsende forslag via en digital formular, hvorefter forslaget kan præsenteres på hjemmesiden. Forslagsstillere og stemmeafgivere vil skulle registrere sig med navn, e-mail

Made with FlippingBook - Online magazine maker