Byrådets møde 2023

Punkt 37: Godkendelse af skolestyrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune

17.01.00-G01-10-22S Beslutning Godkendt med Børne- og Uddannelsesudvalgets anbefalinger. Sagsfremstilling Resume Politisk behandling Børne- og Uddannelsesudvalget (anbefaler), 13.03.2023 Byrådet (godkender), 28.03.2023

Børne- og Uddannelsesudvalget sendte den 16.01.2023 forslag til ny skolestyrelsesvedtægt i høring i skolernes bestyrelser, skolernes virksomheds-MED og Område-MED for skoler. På baggrund af høringssvarene fremlægges forslaget til ny skolestyrelsesvedtægt med administrationens anbefalinger til byrådets godkendelse. Indstilling Administrationen indstiller, at byrådet godkender skolestyrelsesvedtægten med administrationens anbefalinger. Sagsfremstilling I forlængelse af den besluttede skolestruktur er der udarbejdet et forslag til ny skolestyrelsesvedtægt for folkeskolerne. Forslaget har været i høring fra den 17. januar til den 24. februar. Alle høringsberettigede har sendt høringssvar. Administrationen gør opmærksom på, at forslaget til skolestyrelsesvedtægt med tilhørende bilag ikke er fuldstændigt, da der fortsat udestår politiske drøftelser og beslutninger på flere områder, fx skolenavne og hele skolefritidsområdet. Disse beslutninger vil blive skrevet ind i skolestyrelsesvedtægten i takt med, at beslutningerne træffes. Denne sag forholder sig udelukkende til de elementer i skolestyrelsesvedtægten, som har været i høring, og ikke andre emner som skolerne måtte have berørt i deres høringssvar. Skolerne har i deres øvrige bemærkninger haft fokus på SFO og ledelsestildelingen i relation til lokale specialtilbud og ønsket om øget forældreinddragelse. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. I høringen har der været et ønske om særlig stillingtagen til nedenstående, da der er væsentlige forskelle i forhold til den nuværende styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsens sammensætning Folkeskoleloven anviser sammensætningen af skolebestyrelsen ud fra et mindstekrav, men at der altid skal være et flertal af forældrerepræsentanter. Vedrørende antallet af medarbejderrepræsentanter støtter høringssvarene op om forslaget om, at der vælges 1 medarbejderrepræsentant for hver matrikel. Valgperiode for skolebestyrelsen Valgperioden for forældrerepræsentanter er ifølge folkeskoleloven 4 år. Dog kan byrådet beslutte, at perioder er 2 år for de forældre, der måtte ønske det eller for alle forældre. Flere høringssvar ønsker, at der fortsat er mulighed for at kunne have forskudte valg således, at halvdelen af forældrene er på valg ad gangen for at sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet. For øvrige skolebestyrelsesmedlemmer er valgperioden 1 år jf. folkeskoleloven. Administrationen anbefaler, at det delegeres til den enkelte skolebestyrelse, at de i deres forretningsorden fastlægger om valgperioden er 4 år for alle forældre, eller om skolen har forskudte valg. Dialogmøder mellem Børne- og Uddannelsesudvalget og skolebestyrelsen Høringssvarene er positive i forhold til dialogmøderne. Flere høringssvar peger dog på, at det bør fremgå tydeligere, hvem der deltager i de forskellige møder og indholdet i møderne. Administrationen anbefaler, at det tydeliggøres, at forvaltningen og skolelederen har sekretariatsfunktion for henholdsvis udvalget og skolebestyrelsen og som sådan deltager i alle møderne.

Made with FlippingBook - Online magazine maker