Byrådets møde 2023

Punkt 39: Forslag fra byrådsmedlem Nickolai Hamann (O)

23-001959 Beslutning Byrådet stemte om administrationens indstilling.

For stemte 21; A (13), B (2), Kristian Skov-Andersen (V), Cathrine Riegels (V), Kenneth Sørensen (V), Otto Poulsen (V), Kasper Schneider (I), Jette Leth Buhl (F) Imod stemte 9; Rune Kristensen (C), Stine Andersen (V), Regitze Sancouer (C), Marc Hvenegaard (C), Anette Brix (C), Githa Nelander (D), Nickolai Hamann (O), Sebastian Mylsted-Schenstrøm (Æ) og Susanne Steensgaard Tariq (Ø) Undlod at stemme 1; Torben Johansen (C) Forslaget afvist. Sagsfremstilling Resume Politisk behandling Byrådet (godkender) 28.03.2023 Byrådsmedlem Nickolai Hamann (O) har via initiativretten indsendt forslag til punkt på dagsordenen vedrørende fortsat frihed med løn for kommunens ansatte på St. Bededag. Byrådet skal beslutte, om punktet skal behandles af byrådet eller om punktet skal afvises fra dagsordenen.

Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet afviser at behandle forslaget.

Sagsfremstilling Forslag fra Dansk Folkeparti til behandling i byrådet: Forslag om at fastholde 4. fredag efter påske (Storebededag) som fortsat fridag for kommunens ansatte. 1. At Næsted byråd pålægger administrationen at udarbejde et forslag til politisk behandling i Næstved byråd, inden udgangen af 2023, om fortsat at have en fridag for kommunens ansatte og skolebørn den 4. fredag efter påske. (Store Bededag) 2. At der undersøges muligheden for at der udbetales et løntillæg, svarende til helligdagstillæg til de medarbejdere, som skal arbejde den pågældende dag. Folketingets flertal – bestående af regeringspartierne – Har netop afskaffet store bededag som en hellig- og fridag. Forslagsstillerne betragter dette som et stort angreb på dansk kultur, eftersom store bededag kendes mere end 250 år tilbage og i sin tid skabtes som en sammenføjning af en stribe bededage. Dagens formelle navn var "ekstraordinær, almindelig bededag", og har i århundreder ligget fjerde fredag efter påske som én af i alt tre faste- og bededage, der indførtes af Roskilde Biskop Hans Bagger. At afskaffe en sådan tradition, er ifølge forslagsstiller helt forkert. Men også måden, hvorpå regeringen har grebet sagen an på, påkalder sig kritik for sin manglende inddragelse af både kirke og fagbevægelse. Biskopper har gjort det gældende, at indgrebet strider mod kirkens bekendelsesgrundlag, ligesom fagbevægelsen betragter indgrebet som et af de største attentater på den danske model siden september-forliget 1899. Den folkelige modstand mod afviklingen af store bededag har ligeledes været meget markant, og har i skrivende stund samlet mere end 400.000 underskrifter på initiativet https://bevarstorebededag.dk/ Der er mange traditioner knyttet til store bededag. Det er en stor konfirmationsdag, ligesom det traditionelt også er en familiedag, hvor man allerede aftenen før samles om hvederne. Også rundt i landet har man sine traditioner. Der er således tale om et stort og voldsomt forslag med stor betydning for dansk kultur og modstand fra brede kredse i samfundet. Kommunalt ønsker Dansk Folkeparti derfor at sikre så meget af store bededag, man kan. Med vedtagelsen af nærværende forslag fastholdes således store bededag lokalt, således at kommunalt ansatte som skolebørnene holder helt fri –

Made with FlippingBook - Online magazine maker