Byrådets møde 2023

naturligvis undtaget kommunens kritiske beredskab, der blandt andet i påkrævede tilfælde sikrer borgernes velfærd og kommunes fortsatte drift. Vedtages denne principbeslutning, skal nærmere undersøgelse af praktiske og økonomiske spørgsmål afklares, inden en endelig lokal beslutning i Næstved Kommune. Administrationens vurdering af det fremlagte forslag Det ligger uden for kommunernes handlerum at genindføre frihed med løn for kommunens ansatte på store bededag. Efter vedtagelsen af lov om konsekvenser ved afskaffelse af store bededag som helligdag, er dagen fra og med 2024 ikke længere en søgnehelligdag i overenskomsterne. Dette indebærer, at den effektive arbejdstid for den enkelte lønmodtager stiger med én arbejdsdag årligt, og der er ikke hjemmel i overenskomsterne til at gøre store bededag til en betalt fridag. Det skyldes, at løn- og ansættelsesvilkår i kommunerne fastsættes i overenskomster og aftaler indgået mellem KL og en række faglige organisationer. Det følger af lov om kommunernes styrelse § 67, at bestemmelser om løn og øvrige ansættelsesforhold for personale i kommunerne skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn. Af bekendtgørelse om Kommunernes Lønningsnævn § 4, stk. 1, fremgår, at nævnet skal godkende forhandlingsresultater vedrørende indgåelse af overenskomster og aftaler om løn- og ansættelsesvilkår mv., forinden disse kan træde i kraft. Se mere i notat fra KL, dateret den 1. marts 2023. (Bilag 1). Derfor anbefaler administrationen, at Byrådet afviser at behandle forslaget. Bilag Notat om mulighed for at træffe beslutning om fridag i forbindelse med afskaffelse af St. Bededag.pdf

Made with FlippingBook - Online magazine maker