Punkt 40: Forslag fra byrådsmedlemmerne Charlotte Roest (A) og Susanne Steensgaard Tariq (Ø)
23-001959 Beslutning Byrådet stemte om forslaget. For stemte 9; Charlotte Roest (A), Susanne Steensgaard Tariq (Ø), Rune Kristensen (C), Anette Brix (C), Marc Hvenegaard (C), Otto Poulsen (V), Kenneth Sørensen (V), Lars Hoppe Søe (B), Nickolai Hamann (O)
Imod stemte 19; Regitze Sancouer (C), Kasper Schneider (I), Sebastian Mylsted- Schenstrøm (Æ), Githa Nelander (D), Tina Højlund Pedersen (A), Linda Frederiksen (A), Per Sørensen (A), Hanne Sørensen (A), Michael Perch (A), Marianne Olsen (A), Jørgen Christiansen (A), Brian Hornbek (A), Aligo Francis (A), Helle Jessen (A), Carsten Rasmussen (A), Anders Gjesing (A), Kristian Skov-Andersen (V), Stine Andersen (V), Torben Johansen (C), Undlod at stemme 3; Jette Leth Buhl (F), Andreas Pourkamali (B), Cathrine Riegels (V) Forslaget nedstemt. Sagsfremstilling Resume Politisk behandling Byrådet (godkender),28.03.2023 Byrådsmedlemmerne Charlotte Roest (A) og Susanne Steensgaard Tariq (Ø) har via initiativretten indsendt forslag til punkt på dagsordenen vedrørende ændring af navn fra Næstved Byråd til Næstved Kommunalbestyrelse. Indstilling Administrationen indstiller, at Byrådet behandler det indkomne forslag. Sagsfremstilling I Danmark kaldes kommunernes repræsentative forsamlinger enten for byråd, kommunalbestyrelse eller borgerrepræsentation. Ved strukturreformen i 2007 blev Næstved sammenlagt med 4 mindre landkommuner, nemlig Fladså, Fuglebjerg, Holmegaard og Suså. Den nye samlede storkommune blev dermed Sjællands arealmæssigt største kommune. I kommunen bor i dag ca. 84.000 borgere, hvoraf ca. den ene halvdel bor i hovedbyen Næstved, kommunens naturlige centrum, og ca. den anden halvdel bor så i oplandet - i de gamle landkommuner. Næstved kommunes repræsentative forsamling benævnes dog stadig - som værende: Næstved Byråd. Byråd eller kommunalbestyrelse? Jf. kommunestyrelseslovens § 3. er det frit, om politikerne i Næstved ønsker, at benævnes som byråd eller kommunalbestyrelse. Valgte betegnelse skal dog fastsættes i styrelsesvedtægten. Siden strukturreformen i 2007 har en lang række kommuner, fra helt forskellige egne af landet, siden besluttet et navneskifte fra byråd til kommunalbestyrelse. Det er sket i bl.a. Sorø, Haderslev og Odder. Ord skaber virkelighed Ca. 84.000 borgere i land og by. Forskellige mennesker, i mange forskellige lokalsamfund, alle med forskellige perspektiver. Hvorfor benævnes vi lokale politikere - alene blot som Næstved Byråd? Et Byråd? Rådgives alene byen? Hvorfor benævnes vi ikke som kommunalbestyrelse? Næstved Kommunalbestyrelse? En besty-relse, som ikke bare bestyrer byen, men inddragende hele kommunen. Hvorfor ekskluderende sprogbrug, når vi kan inkludere allerede ved valg af korrekt benævnelse? Selv i Styrelsesloven benævnes vi ”den kom-munale styrelse” og ”kommunalbestyrelsen”, men pt. altså ikke i egen omtale? Økonomi og handling Tanken er ikke at nulstille byrådsbenævnelsen pr. beslutningsdato, men naturligt at implementere navne-skiftet over tid ved hjemmesideopdateringer, nye politikformuleringer, i kommende sagsfremstillinger etc.
Made with FlippingBook - Online magazine maker