107. Navngivning af den sammenlagte Fuglebjerg/Grønbro Skole
Sagsbeh.: Dorte Meiling Nielsen
Sagsnr.: 2011-10482
Sagsfremstilling Den sammenlagte Fuglebjerg/Grønbroskole skal have nyt navn.
Skolebestyrelserne har haft nedsat en arbejdsgruppe bestående af to forældrerepræsentanter, tre elevrepræsentanter samt skolelederen fra Fuglebjerg Skole. Arbejdsgruppen har gennemgået i alt 13 forslag fra forældre, elever, personale, skolebestyrelse og et par lokale kunstnere. Gruppen indstillede 4 forslag til debat i de to skolebestyrelser, som er enige om at indstille de to nedennævnte forslag i prioriteret rækkefølge. Forslag 1: Borup Ris Skolen – første prioritet Begrundelse: Navnet er funderet i et geografisk/historisk område i skoledistriktet, hvor Nationalmuseet i 1950’erne udgravede en jernalder- og middelalderlandsby. Det har været vigtigt for de to bestyrelser at pege på et navn, der kunne indikere en ny start for den nye skole. Samtidig har det været vigtigt, at navnet kunne virke lærende og inspirerende for andre end skolens elever. Navnet på skolen skal kunne være med til at skabe interesse for skolens geografiske placering og dermed rette fokus på kommunens vestlige område. Forslag 2: Saltøskolen – anden prioritet Begrundelse: Alternativ til Borup Ris Skolen. Saltø Å snor sig gennem hele skoledistriktet, og kunne dermed være med til at samle de to gamle distrikter til ét nyt.
Der vil blive udskrevet en konkurrence blandt elever, forældre og personale om et logo og et slogan, der relaterer sig til det nye navn.
Politisk behandling Børneudvalget d. 4. april 2011 Byrådet d. 26. april 2011.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børneudvalget drøfter forslagene og anbefaler ét af dem til byrådets beslutning.
Beslutning Børneudvalget, 04.04.2011 Forslag 1 anbefales.
Byrådet, 26.04.2011 Lisbet Skov, Lene Koustrup Madsen, Dusan Jovanovic, Jesper Gersholm og Flemming Jay var fraværende. Navnet Borup Ris Skolen godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 26.04.2011
215
Made with FlippingBook - Online magazine maker