Byrådets møde 2011

140. Befolkningsprognose 2011-2020

Sagsbeh.: Henrik Nielsen

Sagsnr.: 2011-5609

Sagsfremstilling Økonomiforvaltningen har udarbejdet den årlige befolkningsprognose for Næstved Kommune fra 2011 til 2020. Forud har en arbejdsgruppe udarbejdet boligudbygningsplan 2011-2020, som et væsentligt grundlag for befolkningsprognose 2010-2019. Denne arbejdsgruppe har været bredt sammensat af repræsentanter fra Byggesagsbehandling, Byplanlægning, Juridisk kontor og Økonomiforvaltningen. Boligudbygningsplan 2011-2020 har efterfølgende været forelagt Direktionen til godkendelse.

Hovedtrækkene i befolkningsprognose 2011-2020 er at:

 Det samlede befolkningstal forventes at stige med 0,5 % i hele perioden fra 80.965 indbyggere pr. 1. januar 2011 til 81.366 indbyggere i 2020.  Befolkningstallet vil falde med -131 indbyggere fra 2011-2012, og vil fortsætte med at falde frem til og med 2014 til et lavpunkt på 80.620 indbyggere.  Befolkningstallet bygger på en forventning om en historisk lav boligudbygning på kun 97 nye boliger i 2011, som altså ikke er tilstrækkelig til at ”vedligeholde” befolkningstallet på kort sigt. Dette niveau for boligudbygningen fortsætter primært i både 2012 og 2013 med kun hhv. 115 og 79 nye boliger.  Den 10-årige boligmasse i boligudbygningsplan 2011-2020 udgør 1.787 boliger, og udgjorde til sammenligning sidste år 2.458 boliger. Allerede sidste år startede en ny praksis med at udskyde mere eller mindre urealistiske projekter til efter planperiodens udløb, men alligevel har det i år vist sig nødvendigt at udskyde yderligere projekter til efter 2020.  Den samlede forventede positive befolkningsudvikling i prognoseperiode 2011- 2020 skyldes alene udviklingen i den ældre del af befolkningen.  Specielt befolkningstallet i gruppen de 65-79 årige forventes at stige betragteligt med 24 % og de 80+ årige vil stige med 19 %.  Alle øvrige aldersgrupper forventes at falde. Antallet af 0-2 årige forventes at falde med -5 %, de 3-5 årige vil falde med -8 %, de 6–16 årige vil falde med -4 %, de 17-24 årige vil falde med -1% og den primære erhvervsaktive gruppe fra 25-64 år forventes at falde med -4 %.  Ved en sammenligning af befolkningssammensætningen i henholdsvis 2011 og 2020, fremgår det, at de 25-64 åriges andel af det samlede indbyggertal vil falde fra 52,9 % til 50,3 % i den betragtede periode, mens de 65-79 åriges andel af totalbefolkningen vil stige fra 13,4 % til 16,5 %. Dermed følger Næstved Kommune tendenserne på landsplan med en faldende andel af erhvervsaktive og en stigende andel af pensionister.  Gennemsnitsalderen forventes at stige fra nuværende 40,6 år til 42,7 år i 2020. Til sammenligning udgjorde gennemsnitsalderen sidste år 40,4 år, så alene det sidste år er gennemsnitsalderen pr. indbygger steget med 2,4 måneder. Resultatet af sidste års kortsigtede prognose frem til 1. januar 2011 vurderes til at være tilfredsstillende med en afvigelse på totalt -52 indbyggere færre end forventet i forhold til et forventet indbyggertal på 81.017, svarende til en total afvigelse på kun -0,1 %. Den foreløbige faktiske befolkningsudvikling i 2011 bekræfter kun den nye prognoses kortsigtede forventninger frem mod 1. januar 2012. På længere sigt er der dog ingen tvivl om at befolkningsprognose 2011-2020 er følsom og letpåvirkelig over for samfundsudviklingen. Hvis konjunkturerne for alvor vender, vil

Byrådet 24.05.2011

304

Made with FlippingBook - Online magazine maker