244. Lokalplanforslag for boligområde Bag Bakkerne
Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel
Sagsnr.: 2011-58272
Sagsfremstilling Ejendomsudvalget behandlede den 11. oktober 2010 principansøgning om tilladelse til skitseprojekt for 9 boliger på ejendommen Bag Bakkerne 43, Næstved. Ejendomsudvalget besluttede at nedlægge forbud efter planlovens § 14 mod det ansøgte projekt og at der skulle udarbejdes lokalplan for området. Lokalplanområdet er beliggende i byzone og omfatter de eksisterende boligparceller på åsens sydside langs vejforløbet Bag Bakkerne. Området er afgrænset af den eksisterende bebyggelses matrikelgrænser. Det er lokalplanforslagets formål at sikre åsens landskabelige værdier, samtidig med at skabe mulighed for fortætning af det byggede miljø på åsens sydside. Lokalplanforslaget udlægger derfor er del af lokalplanområdet til landskabszone, hvor der ikke kan opføres bebyggelse. De eksisterende boliger kan fortsat anvende deres byggeret og bebygge de eksisterende matrikler med op til 30 % inden for de områder, hvor lokalplanen tillader placering af ny bebyggelse. Lokalplanforslaget skaber mulighed for opførelse af boliger op til 2 etager, med mulighed for etablering af dobbelthuse med lodret og vandret lejlighedsskel på relativt små grunde. Lokalplanforslaget ledsages af et kommuneplantillæg nr. 12, der er udarbejdet for at give mulighed for, at boligbebyggelse i området kan opføres i op til 2 etager, samt ændre anvendelsen af området fra blandet bolig og erhverv til boligområde med mulighed for indpasning af liberalt erhverv. Med tillægget afgrænses et nyt rammeområde for en del af rammeområde 1.3 BE17.1.
Lovgrundlag Planloven
Politisk behandling Ejendomsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Lokalplanforslag 027 for Boligområde Bag Bakkerne Kommuneplantillæg nr. 12
Indstilling Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at lokalplanforslaget sendes i offentlig høring i 8 uger i perioden 22. november 2011 til 17. januar 2012.
Beslutning Ejendomsudvalget, 26.09.2011 Troels Larsen var fraværende.
Byrådet 11.10.2011
551
Made with FlippingBook - Online magazine maker