246. Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri - budget og organisering
Sagsbeh.: Sara Gundelach Vergo
Sagsnr.: 2011-59195
Sagsfremstilling På sit møde i juni 2011 besluttede Regionsrådet at bevilge i alt 6 mio. kr. til Næstveds projektforslag vedrørende etablering af et Videnscenter for Bæredygtigt Byggeri. Bevillingen forudsætter at Næstved Kommune bidrager til finansieringen af Videnscenteret, som pt. har et samlet budget på 11,4 mio. kr. Videnscenteret er allerede under opstart, idet en række underprojekter og samarbejder ér iværksat. For at sikre stabil og troværdig fremdrift i arbejdet med Videnscenteret er der derfor nu behov for dels at sikre økonomi til etablering af Videnscenteret, dels at iværksætte en fornuftig organisering, som kan bidrage til strategisk og økonomisk prioritering af Videnscenterets retning og opgaver. Et forslag til budget og organisering fremlægges her til drøftelse og beslutning i Økonomiudvalget. Budget I forbindelse med ansøgningen til Regionen udarbejdede Center for Strategi og Udvikling et overordnet budget for Videnscenteret. Det samlede budget for opstarten af Videnscenteret er på 11,4 mio. kr., hvoraf Regionen har bevilget 6 mio. kr. og kommunen skal bidrage med 5,4 mio. kr. over 4 år. En væsentlig del af den kommunale medfinansiering kan ske i form af arbejdstid: Processtyring, planlægning, undervisning, administration, juridisk og byggeteknisk bistand, formidling, netværksfacilitering, tilrettelæggelse og afvikling af studieture, workshops osv. Det er Center for Strategi og Udviklings vurdering, at godt halvdelen af den kommunale medfinansiering kan tilvejebringes via arbejdstid – svarende til 4-5 årsværk over perioden 2011-2014, og fordelt på Kommunen, EUC, InnoByg, Maglemølle Erhvervspark og Næstved Egnens Udviklingsselskab. De resterende udgifter – svarende til 2,4 mio. kr. - skal afsættes i det kommunale anlægsbudget. Der er ansat en projektleder, som lønnes af de midler, der er bevilget af Regionen. Center for Strategi og Udvikling indstiller, at Økonomiudvalget afsætter 0,8 mio. kr. om året i 2012 -2014 på anlægsbudgettet til formålet. Den kommunale medfinansiering fordeles mellem arbejdstimer og anlægsmidler. Anlægsmidlerne udgør 800.000 kr./år i årene 2012, 2013 og 2014. I 2012 øremærkes 600.000 kr. af de 800.000 kr. etableringen af FabHouse.
Se bilag 1 for detaljeret budget.
Organisering Center for Strategi foreslår, at Økonomiudvalget uddelegerer det økonomiske og strategiske ansvar for Videnscenteret til en styregruppe , med politisk bredde, med en repræsentant som hver er udpeget af henholdsvis Økonomiudvalget, Lokaldemokratiudvalget, Ejendomsudvalget, Teknisk udvalg og Børneudvalget samt formanden for den nedsatte projektgruppe. Formanden for styregruppen bør være formanden for Økonomiudvalget.
Byrådet 11.10.2011
555
Made with FlippingBook - Online magazine maker