Strategiens fokus: Strategiudkastet tager udgangspunkt i 4 spor:
Det regionale spor: omhandler byrådets arbejde med påvirkning af placering af sygehus- og sundhedsfunktioner på Næstved Sygehus på både kort og langt sigt.
Det kommune spor: beskriver både kommunens offensive indsats ved en ændret opgavevaretagelse på sundheds- og ældreområdet og ved at gå i front med etablering af E-Sundhedscenter. Det tværsektorielle spor: beskriver Næstved Kommunes visioner for det fremadrettede samarbejde med sygehus og praksissektor. Sporet med civilsamfundet og den frivillige verden: skitserer overordnet, hvorledes Næstved Kommune tænker nyt ved involvering af civilsamfundet, patientorganisationer samt frivillige foreninger i løsning af sundhedsrelaterede opgaver.
I forhold til tidligere er der således i nærværende oplæg til strategi et stærkere fokus på kommunens egen rolle i det fremtidige sundhedsvæsen i Næstved.
Handlingsplan: Sideløbende med politisk behandling af strategien arbejder forvaltningen bl.a. med konkrete beskrivelser af forventeligt to pilotprojekter, som vil koncentreres om den kommunale indsats, herunder også udbyggede samarbejdsrelationer til såvel sygehus som praksissektor (alment praktiserende læger).
Projekterne vil blive forelagt til politisk behandling.
Politisk behandling Sundhedsudvalg Økonomiudvalg Byråd.
Sagens bilag 1. Byrådets henvendelse til Indenrigs- og sundhedsministeren af 24. maj 2011 vedr. Næstved Sygehus. 2. Indenrigs- og sundhedsministerens svar til Borgmester Carsten Rasmussen af 8. juni 2011. 3. Udkast til byrådets strategi for Næstved Sygehus og sundhedsvæsenets udvikling i Næstved. Indstilling Job- Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, 1. at Sundhedsudvalget behandler udkast til strategi for Næstved Sygehus og sundhedsvæsenets udvikling i Næstved. 2. at sagen oversendes til behandling i Økonomiudvalg og byråd. Beslutning Sundhedsudvalget, 26.09.2011 Vivi Jacobsen var fraværende. Ud fra Sundhedsudvalgets bemærkninger fremsendes det tilrettede oplæg til Strategi for Næstved Sygehus og sundhedsvæsenets udvikling i Næstved, med anbefaling.
Økonomiudvalget, 03.10.2011 Anbefales.
Byrådet 11.10.2011
565
Made with FlippingBook - Online magazine maker