Byrådets møde 2011

250. Rammeaftalen 2012

Sagsbeh.: Bente Karin Jensen

Sagsnr.: 2011-30237

Sagsfremstilling Der fremlægges forslag til indhold i rammeaftalerne 2012 mellem de 17 kommuner og Region Sjælland. Rammeaftalerne skal godkendes af de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet senest 15. oktober 2011. Der fremlægges også allonge om kommunernes specialundervisning . KKR Sjælland har på sit møde den 24. august 2011 besluttet at anbefale aftalerne. Kommunerne har fra marts 2011 overtaget koordineringen af rammeaftaler på det specialiserede socialområde fra regionen. Aftalen bygger på input/svar fra kommunerne og dækker ca. 7.000 pladser. Region Sjælland koordinerer fortsat en rammeaftale på det specialiserede undervisningsområde , der omfatter kommunikationscentervirksomhed og lands- og landsdelsdækkende tilbud. De nye rammeaftaler er bygget op om 2 dokumenter: En udviklingsstrategi og en styrings- aftale. I 2011 skal begge dokumenter være godkendt inden 15. oktober i de respektive byråd og Regionsråd. Fremadrettet skal udviklingstrategien være godkendt inden 1. juni og styringsaftalen inden 15. oktober. I udviklingsstrategien skal indgå et samlet skøn over behovet for regulering i antallet af tilbud. På baggrund af regionens og kommunernes tilbagemelding konkluderes, at der på kapacitetssiden samlet set er balance mellem udbud og efterspørgsel. Behovet for regulering i antal af tilbud er af begrænset omfang. På indholdssiden er der variationer indenfor de enkelte områder herunder i forhold til udviklingstendenser både demografisk og fagligt og konkret i forhold til enkelte tilbud. Socialministeren har i 2012 udmeldt Anvendelse af særforanstaltninger til børn, unge og voksne med problemskabende adfærd på både udsatte- og handicapområdet som særligt tema. Dette opdeles i:  1a) Særforanstaltninger på voksenområdet  1b) Særforanstaltninger ift. børn og unge: Herudover foreslås følgende 4 fokusområder:  2) De mest specialiserede tilbud: Voksenområdet udgør størstedelen af rammeaftalens tilbud og er et meget differentieret område, hvor der må forventes vidtgående omstillinger.  3) Overgang fra ung til voksen: På handicap- og udsatteområdet er det en væsentlig udfordring at analysere og vurdere, hvordan den unge bedst støttes og hjælpes videre i voksenlivet.  4) Senhjerneskadede: Borgere med senhjerneskade (akut opstået hjerneskade) udgør en del af voksenhandicapområdet og har behov hurtig og effektiv indsats.  5) Omstillingsprocesser i forbindelse med forskydning mellem almindelige pladser og specialiserede pladser – for handicappede og sindslidende: De faglige netværk har peget på temaet: De forskellige tilbuds muligheder for omstilling til nye målgrupper . Styringsaftalen skal som minimum indeholde:  Angivelse af hvilke konkrete tilbud, der er omfattet af styringsaftalen  Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen  Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud  Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser  Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af tilbud aftalt i rammeaftaleregi

Byrådet 11.10.2011

567

Made with FlippingBook - Online magazine maker