Movias standardserviceniveauer er fastlagt ud fra Movias erfaringer med optimal koordinering og planlægning af kørsel og betyder, at kommunen kun kan vælge imellem disse standardserviceniveauer.
Flexkommune Den variable kørsel er ad hoc-baseret kørsel, hvilket betyder at kørslen ikke gentages i et fast mønster f.eks. hver uge. Den variable kørsel skal som hovedregel bestilles senest 1 time før afgang. Kørslen planlægges via et "bestillingsvindue" på 0/+45 minutter fra afhentning, og der kan tillades omvejskørsel på op til 100 pct. På denne måde har systemet en margen til at planlægge økonomisk mest fordelagtigt. Det vil sige koordinere kørslerne, med eksempelvis kommunens kørsler med Flextur og Flexhandicap, og reservere den billigst mulige vogn, der kan opfylde kravene til kørslen. Der opereres således ikke i den variable kørsel med en fast maksimal køre- og ventetid, som i Næstved Kommunes nuværende kontrakter, da den maksimale køre- og ventetid i Flexkommune vil afhænge af turens længde. Eksempel: En tur med 30 min køretid kan i værste fald medføre 60 min køretid inkl. omvejskørsel (op til 100 pct.). Lægges bestillingsvinduet (på mellem 0 og 45 min) til, så ender den maksimale køre/ventetid på mellem 60-105 min ift. den ønskede tid - se evt. yderligere i bilag 2. Flexrute Rutekørsel er fast kørsel, hvilket betyder at kørslen gentages f.eks. hver uge eller hver dag. Rutekørslen udføres som udgangspunkt efter en nærmere fastsat ruteplan, hvor bestillingsfristen er senest dagen før (ændringer eller akutkørsel kan bestilles på selve dagen). Turene er koordineret på forhånd, så de kan køres efter den enkelte institutions fastlagte ankomst/afgangstider, og dermed uden ekstra ventetid. For at leve op til kvalitetskravene kan afhentning af brugere højst afvige med 5 minutter før og 15 minutter efter aftalte tider. Kvalitetskravenes afvigelser må ikke indgå i planlægningen af kørslen - forstået således, at aftalt afhentning skal ske til det planlagte tidspunkt. De 5 og 15 minutter er alene et mål for, at der er rettidighed inden for denne margen. Hvilken kørsel, der skal placeres i hvilket kørselsudbud, afhænger bl.a. af transportbehovet og kørselsmønstrene. I bilag 1 har Movia i samarbejde med administrationen, herunder også de enkelte fagcentre, udarbejdet en oversigt over de væsentligste forskelle i serviceniveau fra Næstved Kommunes nuværende servicevilkår og de servicevilkår, som Movia kan tilbyde. Dette med henblik på at synliggøre fravigelserne fra et uændret serviceniveau. Som det ses af bilaget, har Movia anbefalet at lægekørsel udbydes som Flexkommune (variabel kørsel) grundet, at det er ad hoc kørsler, der ikke kan planlægges på forhånd, samt at kørsler i Flexkommune giver synergi til øvrige kørsler i Movia-regi f.eks. Flexhandicap og Flextur. Øvrige kørselstyper anbefales udbudt som Flexrute (fast kørsel/rutekørsel), da der her kan leveres den største grad af service i forhold til Byrådets ønske om uændret serviceniveau. Administrationen vurderer, at der for langt de fleste kørsler kun er tale om mindre forskelle af begrænset betydning for borgernes oplevede serviceniveauer. Forskellene vurderes at være af mere teknisk eller administrativ karakter. Særligt for kørsler på Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets område vurderes, der dog at være nogle forskelle i serviceniveau - f.eks. for lægekørsel, hvor der opereres med et bestillingsvindue og dermed en maksimal køre- og ventetid, der afhænger af turens længde, men også på genoptræningskørsel, hvor bestillingsfristen er dagen før (mod i dag 2 timer). Der vil til genoptræningskørsler dog kunne bestilles akutkørsler på dagen. Utilstrækkeligt datagrundlag Sideløbende med ovenstående proces har administrationen og Movia iværksat indsamling af de nødvendige fakta og data om kørslen for et udbud igennem Movia. I den proces har administrationen erfaret, at data for kørsel på Omsorgs- og Forebyggelsesudvalgets område ikke i tilstrækkelig grad registreres lokalt til et fyldestgørende udtræk for Movias udbud, så der sikres et serviceniveau 1:1. I stedet registreres fakta direkte i nuværende leverandørs system. Det drejer sig specifikt om data for kørsel til læge og til hjælpemiddelcentralen, kørsel til genoptræning og kørsel af ældre til dagcenter. Leverandøren vil gerne udlevere de nødvendige data, men har desværre en leveringsfrist, som rækker ud over den frist, der er nødvendig for, at Movia kan nå at få det med i det kommende udbud. Det er nødvendigt at nå det kommende udbud hos Movia, hvis kørslen skal kunne træde i kraft ved den nuværende kontrakts udløb. Det betyder, at administrationen ikke på betryggende vis kan anbefale at fastholde Byrådets beslutning om at medtage kørslen i det forestående udbud hos
Made with FlippingBook - Online magazine maker