Byrådets møde 2021

Punkt 57: Endelig godkendelse af forslag til Tillæg 10 til Spildevandsplanen

06.00.05-P00-1-20 Resume Politisk behandling

Teknisk Udvalg (anbefaler), 06.04.2021 Økonomiudvalget (udtaler sig), 19.04.2021 Byrådet (godkender), 27.04.2021

Byrådet vedtog 24. november 2020 (sag nr. 202) at sende Tillæg 10 til Næstved Kommunes Spildevandsplan 2012-2022 i 8 ugers offentlig høring. Formålet med Tillæg 10 er at skabe det planmæssige grundlag for, 1) at separatkloakeringen af Hjulebæk kan gennemføres i forbindelse med nedlæggelse af Hjulebæk trixtank, 2) at rensekravet i tre områder (Fladsåen, Nr. Tvede og Køng Kanal) og på en række enkeltejendomme kan ændres, samt 3) at NK-Spildevand A/S kan flytte overløb fra Rønnebækken til Gl. Susåarm ved Askevænget. Der er indkommet 3 høringssvar, som dog ikke giver anledning til ændringer i Tillæg 10. Administrationen har udarbejdet et endeligt forslag til Tillæg 10. INDSTILLING Administrationen indstiller, at Byrådet godkender Tillæg 10 til Næstved Kommunes Spildevandsplan 2012-2022. Beslutning Teknisk Udvalg, 06.04.2021 Anbefales. Cathrine Riegels Gudbergsen kan ikke stemme for tillægget, idet hun finder det urimeligt, at ejer af byggegrund uden byggepligt skal betale for tilslutning til forsyningen hvis der aldrig bygges et hus.

Økonomiudvalget, 19.04.2021 Anbefales.

Byrådet, 27.04.2021 Anette Brix var fraværende. Godkendt Cathrine Riegels Gudbergsen (V) kan ikke stemme for tillægget, idet hun finder det urimeligt, at ejer af byggegrund uden byggepligt skal betale for tilslutning til forsyningen hvis der aldrig bygges et hus. Sagsfremstilling Den gældende spildevandsplan for Næstved Kommune 2012-2022 med tillæg beskriver de planlagte tiltag for forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Spildevandsplanen er det juridiske grundlag for, at kommunen kan meddele påbud om kloakering og forbedret spildevandsrensning.

Made with FlippingBook - Online magazine maker