Det bemærkes, at der er tale om vejledende låneberegninger. Endelige vilkår for lånene kendes derfor først på tidspunktet for den faktiske låneoptagelse.
Det kan oplyses, at Næstved Kommunes hæftelser i forhold til tidligere givne garantier for Næstved Fjernvarme udgør 177,3 mio. kr. pr. 29.04.2021. Hertil kommer ansøgning om garanti for oprettelse af byggekredit på 201 mio. kr. til dækning af udgifter til udvidelse af fjernvarmeområdet, som behandles i særskilt sag. Efter de nuværende regler for kommunal garantistillelse for lån udgør den årlige garantiprovision 0,5%. Garantiprovisionen opkræves en gang årligt forud. Det betyder i praksis, at garantiprovisionen opkræves første gang fra måneden efter et lån optages. Efter de gældende regler opkræves garantiprovisionen løbende årligt af lånets restgæld. Satsen for garantiprovision er over en årrække løbende blevet vurderet og reguleret for hele tiden at matche renten på markedsvilkår. Administrationen har erfaret, at der bør ske en stramning ift. EU-statsstøttereglerne. Derfor vil der medio 2021 blive fremlagt forslag til nyt regelsæt for kommunal garantistillelse og garantiprovision i Næstved Kommune. Dette kan medføre at den nuværende garantiprocent på 0,5% bliver ændret også for denne og tidligere givne garantier. Bilag Projekter afsluttet i 2020.pdf Årsrapport 2020 underskrevet af bestyrelsen.pdf Budget 2021 i underskrevet stand.pdf
Made with FlippingBook - Online magazine maker