Byrådets møde 2021

I takt med at de enkelte udvidelsesområder færdiggøres i løbet af 2022, optages faste lån til indfrielse af byggekreditten. Trækket på byggekreditten forventes at toppe medio 2022 med en nedtrapning frem mod ultimo 2022. Endelig indfrielse af byggekreditten vil ske i foråret 2023.

Det kan oplyses, at udvidelsesområderne er godkendt i projektforslag og at projektet for Stenlængegård er godkendt af Teknisk Udvalg den 8. december 2020.

Garantiprovision: Næstved Kommune har hidtil opkrævet garantiprovision af det maksimale kreditbeløb ved kommunegaranti til byggekreditter til forsyningsvirksomheder. Det vil være muligt at ændre denne praksis til fremover at opkræve garantiprovisionen af det gennemsnitlige træk på byggekreditten. Det første år opkræves aconto ift. halvdelen af kreditmaksimum. Når det første år er gået, foretages en efterregulering, så der alene betales for det faktiske gennemsnitlige træk for det forgangne år. Fortsætter byggekreditten mere end et år, så foretages en ny aconto-opkrævning, som gennemsnittet mellem det aktuelle træk og kreditmaksimum. Ved afslutning af år 2 eller ved generelt ophør af byggekreditten, så foretages ny efterregulering af det forgangne år, så der samlet set til slut vil blive afregnet ift. det reelle gennemsnitlige træk på byggekreditten. Der foretages i denne sag ingen ændringer ift. principperne omkring opkrævning af garantiprovision vedr. den endelige lånoptagelse efter byggekredittens ophør. Her opkræves fortsat årlig garantiprovision af lånets løbende restgæld. Efter de nuværende regler for kommunal garantistillelse for lån udgør den årlige garantiprovision 0,5%. Satsen for garantiprovision er over en årrække løbende blevet vurderet og reguleret for hele tiden at matche renten på markedsvilkår.

Administrationen har erfaret, at der bør ske en stramning ift. EU-statsstøttereglerne. Derfor vil der medio 2021 blive fremlagt forslag til nyt regelsæt for kommunal garantistillelse og garantiprovision i Næstved Kommune.

Dette kan medføre at den nuværende garantiprocent på 0,5% bliver ændret også for denne og tidligere givne garantier.

Indfrielse af byggekredit: Af hensyn til sagsbehandlingstiden foreslås det, at Borgmesteren og Kommunaldirektøren bemyndiges til at godkende kommunegaranti for endelige lån, under forudsætning af, at følgende betingelser er opfyldt: at det endelige lån/summen af dellån svarer til den faktiske anlægsudgift og ikke overstiger 201 mio. kr. ekskl. moms at løbetiden for det/de endelige lån ikke overstiger 30 år at regnskab/dokumentation for udgifterne fremsendes sammen med endelige låneansøgning, gerne i form af revisorpåtegnet regnskab. at administrationen vurderer, at låneoptagelsen er i overensstemmelse med (eller inden for rammen af) Næstved Kommunes egen finansielle styring, herunder at variabelt forrentede lån ikke må overstige 70% af den samlede låneportefølge at der betales garantiprovision i overensstemmelse med ovenstående bestemmelser Økonomi Administrationen oplyser, at kommunen iflg. bekendtgørelsen om "Kommunernes låntagning og meddelelse af garanti m.v." kan stille garanti for det ønskede lån, uden at dette belaster kommunens øvrige låneramme.

Made with FlippingBook - Online magazine maker