Under revisionen er indsatserne justeret ud fra konkrete vurderinger af, hvor vi lykkes/ikke lykkes, samt hvor der er identificeret særlige udfordringer ift. at nå i mål med visionen. Desuden er der i revisionen taget højde for Corona- relaterede udfordringer for områder, der har været særligt ramt heraf, hvorfor enkelte indsatser figurerer i uændret form. Fokus på tværs af handleplanerne i 2021-2022 På tværs af de to reviderede handleplaner fokuseres på to overordnede indsatsområder, som udgør en særlig udfordring for realiseringen af visionen i strategierne: 1) erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft, og 2) samarbejdet mellem skole/uddannelser og det lokale erhvervsliv. Handleplanerne indeholder forslag til to tværgående projekter, der adresserer netop disse indsatsområder. Det ene projekt sikrer et bredere og mere detaljeret data- og analysegrundlag, for hvordan vi fremadrettet kan styrke erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft. Herunder kortlægges det hvilke konkrete arbejdskraft- og kompetencebehov erhvervslivet har på tværs af brancher, både nu og i fremtiden. Projektet udspringer af en generel uklarhed og forskellighed i opfattelsen af udfordringen vedr. erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft på tværs af relevante aktører. Projektet afdækker således problematikken i sig selv og kvalificerer fremadrettede indsatser for at afhjælpe denne. Projektet indeholder en årlig kortlægning og analyse, så der løbende er føling med udviklingen. Det andet projekt er en styrket indsats ift. samarbejdet mellem skole/uddannelser og det lokale erhvervsliv. Projektet indeholder indsatser, som støtter sårbare/udsatte unge (13-25 år) til gennemførelse af en ungdomsuddannelse eller fastholdelse i beskæftigelse samt styrker brobygningen til EUD/EUX for alle unge. Projektet fokuserer bl.a. på øget brug af praktik, partnerskabsaftaler med virksomheder, løft af erhvervsplaymakerens relations- og aktivitetsudvikling, tidlig indsats, samt fokus på overgange, herunder tydelig ansvarsfordeling ift. den unge. Det er administrationens anbefaling, at netop disse indsatser prioriteres og samles i et tværorganisatorisk projekt, som her foreslået, for at sikre fælles indsats mod fælles mål. Projektet bidrager til at sikre, at Næstved Kommune lever op de nationale målsætninger om, at 30% i 2025 vælger en erhvervsuddannelse efter 9./10. klasse, 90% af de 25-årige i 2030 har færdiggjort en ungdomsuddannelse, og indirekte styrke udgangspunktet for erhvervslivets adgang til kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Der lægges op til, at handleplaner løber frem til og med 2022 med forbehold for et nyt Byråds ønsker til revidering af strategier og handleplaner. Dette for at sikre kontinuitet og en glidende overgang ved det nye Byråds tiltrædelse. Økonomi Administrationen har ingen bemærkninger. Bilag Erhvervsstrategi Handleplan 2021-2022 Handleplan 2021-2022 V&U-strategien Projektaftale Vaekstoguddannelsesstrategien
Made with FlippingBook - Online magazine maker