Baggrunden for revisionen af de to bekendtgørelser er gennemførelse af reviderede krav i EU's direktiv om affald 2018/851/EU og tilpasninger af dele af den nationale politiske aftale om Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi.
Revisionen indeholder også virksomheders benyttelse af ordninger i husholdningsregulativet, som forventes at træde i kraft den 1. juli 2021.
Hvis forslaget til regulativ godkendes, vil det træde i kraft d. 1. juli 2021. Regulativet vil blive offentliggjort på Næstved Kommunes hjemmeside og i det nationale affaldsregister.
Formålet med regulativet Formålet med det reviderede regulativ er, at en række begreber og tekster udgår og erstattes med nye, så der er overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsen. F.eks. udgår begreber som kildesortering og dagrenovationslignende affald, og nye kommer til som f.eks. særskilt indsamling og husstandslignende restaffald.
Høring Ændringerne til regulativet har været i høring i perioden 24. marts til 23. april 2021. Der er ikke modtaget høringssvar. Høringsperioden har derfor ikke givet anledning til ændringer i regulativet.
Økonomiske oplysninger Kommunens udgifter til administration af regulativet finansieres af bloktilskuddet.
Lovgrundlag Affaldsbekendtgørelse nr. 2159 af 9.12.2020 Affaldsaktørbekendtgørelse nr. 2097 af 14.12.2020. Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25.11.2019 Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 Forslag til revideret regulativ for erhvervsaffald, 2021
Made with FlippingBook - Online magazine maker