Byrådet besluttede den 25. august 2020 (sag nr. 137) at iværksætte en justering af den nuværende affaldsordning for at overholde de nye statslige krav til affaldshåndtering. Det endelige forslag til regulativet omhandler blandt andet sortering af husholdningsaffald i 10 forskellige typer. Denne ændring skal være iværksat senest den 1. juli 2021, dog for tekstilaffald senest den 1. januar 2022 ifølge affaldsbekendtgørelsen.
Høring Der er modtaget én kommentar til forslaget til regulativ i høringsperioden. Høringskommentaren efterspørger definition af: sommerhuse, flexbolig og problemadresser, samt ønsker præciseret, at de kommunale genbrugs- og haveaffaldspladser også kan anvendes til indlevering af tekstil- og haveaffald. Forslag til endeligt regulativ er derfor præciseret i forhold til den modtagne kommentar. Der er udelukkende tale om præciseringer og ikke faglige ændringer. Høringskommentaren fremgår af bilag 2.
Tilføjelserne til forslaget til regulativ fremgår særskilt med rød markering i bilag 4 under §3, §18.3 og §20.10. Samt er tilsvarende markeret med rød i det samlede forslag til regulativ (bilag 1).
Der er desuden indkommet en bemærkning, som vurderes primært at vedrøre affaldsordningen, som blev vedtaget af Byrådet d.25. august 2020 (sag nr. 137). Bemærkninger er vedlagt som bilag 3 og medfører ingen ændringer til regulativet.
Administrativ justering af regulativet I det løbende arbejde med den kommende nye affaldsordning er administrationen blevet opmærksom på, at der kan være behov for løbende at tilpasse ordningen. Derfor har administrationen tilføjet et afsnit under §17.10 øvrige ordninger for at sikre, at Næstved Kommune, uden at skulle vedtage et nyt regulativ, kan træffe afgørelse om ændringer af indsamling af farligt affald ved administrative eller lovmæssige ændringer, der påvirker regulativets gældende indsamlingsmuligheder.
Forslag til tilføjelserne fremgår med rød markering i bilag 4 under §17.10. Samt er tilsvarende markeret med rød i det samlede forslag til regulativ (bilag 1).
Økonomiske oplysninger Kommunens udgifter til administration af ordningerne finansieres af affaldsgebyret.
Lovgrundlag Affaldsbekendtgørelse nr. 2159 af 9.12.2020 Affaldsaktørbekendtgørelse nr. 2097 af 14.12.2020. Miljøbeskyttelsesloven nr. 1218 af 25.11.2019 Økonomi Administrationen har ingen yderligere bemærkninger. Bilag Bilag 1 Forslag til revideret regulativ for husholdningsaffald ver1
Made with FlippingBook - Online magazine maker